Fra indledende liflige klavertoner af Beethovens ’Måneskinssonate’, der dog lyder lidt hakkende forkølet – efter at have været sendt til Månen og tilbage igen i morsekode, inden den bliver afspillet af et selvspillende flygel – er udstillingen ’Månen’ på Louisiana en vidunderligt velkomponeret oplevelse, der spiller på et væld af strenge.
Louisianas store efterårsudstilling ’Månen – fra den indre verden til det ydre rum’ er en museal kraftpræstation. Det er en type udstilling, der tager et fænomen, holder det frem i lyset og drejer det for øjet som et kalejdoskop, så det kaster et væld af kulturhistoriske perspektiver af sig. Man er underholdt, oplyst og herligt forvirret på et højere plan bagefter. Det er en udstilling fuld af pointer om Månen og dens kulturelle betydninger. Men man rejser også langt forbi emnet, ud i universet og ser stjerner blive født i gasskyer, dybt ned i virtuelle computerskabte verdener og helt ind i nogle af menneskets ældste drømme og forestillinger om den blege skive på himmelen.
