0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Louisiana lander ny fantastisk udstilling om Månen

Louisianas store efterårsudstilling er en tour de force gennem Månens kulturhistorie. Vidtfavnende og fokuseret trækker den sit blege samlende månelys ud af menneskets indre afkroge og ud på universets yderste grænser.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Still fra Georges Méliès film 'Le Voyage dans la Lune'/Rejse til Månen (film) fra 1902
Foto: Still fra Georges Méliès film 'Le Voyage dans la Lune'/Rejse til Månen (film) fra 1902

Still fra Georges Méliès film 'Le Voyage dans la Lune'/Rejse til Månen (film) fra 1902. Foto: Lobster-Fondation Groupmama Gan-Fondation Technicolor/Louisiana

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fra indledende liflige klavertoner af Beethovens ’Måneskinssonate’, der dog lyder lidt hakkende forkølet – efter at have været sendt til Månen og tilbage igen i morsekode, inden den bliver afspillet af et selvspillende flygel – er udstillingen ’Månen’ på Louisiana en vidunderligt velkomponeret oplevelse, der spiller på et væld af strenge.

Louisianas store efterårsudstilling ’Månen – fra den indre verden til det ydre rum’ er en museal kraftpræstation. Det er en type udstilling, der tager et fænomen, holder det frem i lyset og drejer det for øjet som et kalejdoskop, så det kaster et væld af kulturhistoriske perspektiver af sig. Man er underholdt, oplyst og herligt forvirret på et højere plan bagefter. Det er en udstilling fuld af pointer om Månen og dens kulturelle betydninger. Men man rejser også langt forbi emnet, ud i universet og ser stjerner blive født i gasskyer, dybt ned i virtuelle computerskabte verdener og helt ind i nogle af menneskets ældste drømme og forestillinger om den blege skive på himmelen.

De fleste ved, at videnskab og religion har indgået et nært og ofte dødeligt fjendskab. Færre ved måske, at de også har været venner. At et kirketårn som campanilen til San Giorgio Maggiore i Venedig agerede observatorium for Galileo Galileis udforskning med teleskop af Månen. Her fandt han ud af, at Månen ikke var en perfekt sfære, som de religiøse dogmer ellers hævdede. Den var fuld af kratere og bjerge, som man kender det fra Jorden, og dermed var den et mere mundant og uperfekt legeme, end man hidtil havde troet. Men grunden til, at han kunne tænke sådan, skriver Marie Laurberg i udstillingens katalog, er, at han også var kunstner og kendte til, hvordan man med lys og skygge kunne illudere højde og dybde på en flade. I teleskopets linser så han netop skygger og linjer aftegne sig, og med sin kunstneriske viden tolkede han dem som fordybninger og højderygge.

Forholdet mellem æstetik og videnskab kan siges at være det underliggende hovedemne for ’Månen’. Det er nok et mindre belyst felt end forholdet mellem religion og videnskab. Og man kan ikke sige, at det forhold kun går én vej mod mere og mere oplysning og afklaring, for kunst bredt forstået som æstetik er ikke bare en ophobning af mytologiske dogmer, der skal afprøves; æstetik er den nødvendige form, som det ubegribelige bliver gjort sanseligt på. Æstetik – forstået i dets oprindelig betydning som sansning – er nødvendig for, at vi kan forstå astronomiske forhold. Vi må forme dem i jordiske menneskelige erfaringer for at gøre dem begribelige.

Månen er et fantastisk objekt at vise denne dobbelthed med. Så nær, at den altid har været der og lyst over mennesker, så fjern, at den først de seneste 400 år med fremvæksten af ny teknologi som teleskopet er blevet udforsket og har ændret betydning.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere