0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler

Håndtrykket er både en klam bakteriebombe og tegn på respekt. Men er det dansk?

Søren Kierkegaard og H.C. Andersen lettede på hatten i stedet for at give hånden. Emma Gad syntes, det var en uskik, at håndtrykket blev brugt i tide og utide. Og faktisk er hænderne den største enkeltkilde til smitsomme sygdomme herhjemme. Nu vil regeringen gøre det lovpligtigt for alle at give hånd, hvis de vil have dansk statsborgerskab. Det er noget særligt dansk, mener den. Passer det? Vi skriver håndtrykkets kulturhistorie.

FOR ABONNENTER

I 2010 gennemførte Rigshospitalet og Hvidovre Hospital en undersøgelse af, hvor mange der vasker hænder med sæbe efter et toiletbesøg.

Brugen af sæbedispenseren blev målt ved 10.000 toiletbesøg.

Resultatet var nedslående.

For selv om manglende håndhygiejne er den største enkeltsynder, når det gælder smitsomme sygdomme, var det kun hver 3. patient og pårørende, der brugte sæbe efter et toiletbesøg. Og blandt personalet var det kun 2 ud af 3.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce