»Hvis I går bagom og ned, er der mere plads, hvis I vil stå, så I kan se noget«, lyder den venlige opfordring fra en medarbejder i Politikens Boghal i hjertet af København.
Boghallens såkaldte forfattertrappe er så propfyldt med yngre kvinder, at det kan være svært at få et glimt af denne råkolde oktoberlørdags hovedattraktion: Skam-stjernen og forfatteren Ulrikke Falch.








