Forvandlingen er sat i gang, og seerne får et anderledes DR at se i 2020.
Foto: Emma Sejersen

Forvandlingen er sat i gang, og seerne får et anderledes DR at se i 2020.

Kultur

DR-direktør om nye tv-planer: Nu eksekverer vi besparelserne, og så får vi en endnu skarpere profil og forskel på vores hovedkanaler

Massive besparelser har sat turbo på digitaliseringen og født det ny DR 2+. Det skal igen være til at kende forskel på DR 1 og DR 2, siger direktør for DR Medier, Henriette Marienlund.

Kultur
FOR ABONNENTER

En vagtsom kronhjort bliver det første, der møder landets private tv-producenter, når de fredag morgen sætter sig til rette i Koncerthusets Studie 2 for at blive klogere på de kanaler og programmer, der fra 2020 skal tegne det spareramte DR i fremtiden.

Når skovens konge pryder første side af præsentationen af ’DR’s TV-tilbud 2020’, er det dog ikke en subtil henvisning til Claus Hjort Frederiksen (V), afviser direktør i DR Medier, Henriette Marienlund, med et grin.

Med krads kritik sparkede den tidligere finansminister ellers i et interview med Politiken i 2015 for alvor gang i den blå medielavine, som denne sommer resulterede i de historisk store besparelser på 20 procent af DR’s budgetter, eller 770 millioner kroner.

Via oplægget til mødet med producenterne får en bredere offentlighed nu for første gang indblik i, hvordan DR’s beskårne public service-udbud lidt mere konkret kommer til at tage sig ud i deres TV og som streaming på nettet.

»Det er et mindre, et tydeligere og mere digitalt DR«, siger Henriette Marienlund, da Politiken beder hende karakterisere profilen.

Her er DR 1, DR 2 og Ramasjang som de eneste kanaler tilbage på traditionelt tv, efter at det borgerlige medieforlig og den tilhørende public service-kontrakt tog livet af DR’s multikanalstrategi og sendte en stribe radio- og tv-kanaler og endnu flere programmer på den mediehistoriske mødding.

DR1 vil som hovedkanal fortsat stå for det brede mødested for alle danskere, lyder det. Med en lidt tidligere TV Avis klokken 21.00, som fremover vil blive efterfulgt af en stribe nye aktualitetsprogrammer inden for temaer som sundhed, retssamfundet, samfund, politik og udland. ’Horisont’ overlever her som eneste program fra den hidtidige magasinportefølje.

Inden den sene TV Avis, i den såkaldte primetime fra klokken 20, vil danskerne møde de store dokumentarer, de brede faktaprogrammer og som noget nyt også kultur i tillæg til livsstils- og relationsstoffet som ’Gift ved første blik’.

»DR1 får en anden kadence med den tidligere TV Avis. Vi får plads til mere aktualitet lidt tidligere på aftenen, mens noget flytter over på DR 2. Det bliver et DR 1, som stadig er bredt og samlende, men som får mere kant«, siger Marienlund.

»På DR 2 skal vi blive bedre til at ’nørde’ lidt og give den ekstra værdi, uden at det bliver kedeligt«, siger DR-direktør Henriette Marienlund.
Foto: Agnete Schlichtkrull (pr-foto)

»På DR 2 skal vi blive bedre til at ’nørde’ lidt og give den ekstra værdi, uden at det bliver kedeligt«, siger DR-direktør Henriette Marienlund.

»Primetime på DR 1 bliver kortere, men her vil vi have lidt bredere kulturprogrammer, hvilket vi ikke har haft før. Og så kigger vi generelt på, hvad der i denne sammenhæng fungerer digitalt. De brede programmer skal have noget tydeligt på hjerte og fungere på DR TV’s præmisser online«.

En skarp arbejdsdeling

Det digitale vender vi straks tilbage til. Først til ordet arbejdsdeling, som DR-ledelsen har givet en halv slide i præsentationen som understregning: DR 1 og DR 2 skal stå for to tydeligt forskellige ting.

»Interesserer du dig for noget, så skal du have mere på DR 2. Der skal det ikke være bredt på den måde, hvor du tænker: Nå, det vidste jeg godt alt sammen. Så på DR 2 skal vi blive bedre til at ’nørde’ lidt og give den ekstra værdi, uden at det bliver kedeligt. Andre gange skal vi som med ’Øgendahl og de store forfattere’ på DR 1 lave brede programmer, vise nogle fantastiske liv, give dig lidt at vide og åbne en verden for dig, du måske ikke rigtig kendte«.

De senere år har det måske ikke altid været lige let at finde ud af, hvad man kunne forvente at møde på DR 1 og DR 2, medgiver direktøren. For mange programmer var kort sagt ’både og’ i bedste fald, og ’hverken eller’ i det værste.

»Læser man rigtig meget, vil du hellere have ’Skønlitteratur’ på P 1 eller ’Vild med Bøger’. Men læser du ikke så meget, er det en fantastisk gave at opdage, at der findes et overflødighedshorn og en, der hed Tove Ditlevsen, derude, som vi mødte i ’Øgendahl og de store forfattere’«.

Rasmus Botoft som en fra graven opstanden H.C. Andersen og  Mick Øgendahl i øm litterærbiografisk pardans.  Foto: DR
Foto: DR

Rasmus Botoft som en fra graven opstanden H.C. Andersen og Mick Øgendahl i øm litterærbiografisk pardans. Foto: DR

»Nogle gange kommer man til at lave nogle programmer, som er fine og gode, men ikke særlig markante. Vi bliver nødt til – og sådan er det jo, især når man skal spare penge – at være klare på, hvornår vi gør det ene, og hvornår vi gør det andet. For jeg tror, vi skuffer folk mest, når vi laver det, der er ind imellem, så det hverken får værdi for dig som særligt interesseret, eller hvis du ikke rigtig ved noget om et emne«.

De dukker op her og der, besparelserne, som dette efterår betød nedlæggelse af 382 stillinger. Men det er ikke dem, Henriette Marienlund ønsker at tale om i dag. Det skal handle om fremtiden.

Men hvad er så eksemplet på den slags blandingsprodukter, der nu skal blive færre af på DR? Det kunne måske være kulturprogrammet ’Gejst’, som skulle formidle kultur til mange, men hvor hverken de mere interesserede eller nybegynderen måske blev kælet særligt for?

»Det handler ikke om, at der bliver kælet for programmerne, men at der er tale om et omnibusprogram. Udviklingen går mere i retning af, at blive bedre til enten at være bred som i vores serie om portrætmalere, ’Danmarks bedste portrætmaler’, eller på den anden side give den fuld gas med noget mere specialiseret til de særligt interesserede«.

»Jeg vil nødig pege på nogen, der har lavet et super godt stykke arbejde, men som har siddet med et opdrag, som måske ikke var på kornet«.

Risiko for digital kirkegård?

I det generelle oprids af det nye DR på tv-fronten, går plustegnet flittigt igen. Det indikerer, forstår man, at her skal der også tænkes digitalt og distribution via onlineplatformen DR TV. Det skal DR 1’s primetime-programmer kunne, men i særlig grad bliver det opgaven for DR 2’s nye digitale aflægger, DR 2+.

»I det rene onlineunivers skal kultur og samfundsstoffet bringes til at fungere langt bedre for de mange især unge og halvunge brugere, som har forladt flow-tv til fordel for streaming. Nogle ting på DR TV fungerer i dag fint for disse grupper«, siger Marienlund:

»Men vi kan se, at brugen af kultur- og samfundsstof lidt karikeret sagt ikke er specielt stor, bortset fra på dokumentar, hvor det går rigtig fint. DR 2 og DR K’s andre formater fungerer i dag ikke specielt godt på DR TV. Så hvis vi gerne vil, at kultur og samfund står stærkt også over for streamende generationer, bliver vi nødt til at lave det på en anden måde«.

»Når flow-tv styrer indholdet, bliver det en spændetrøje i forhold til det digitale. Vi sætter nu stoffet fri, så publiceringen, længderne, vinklerne, forklaringerne og fortællemåderne kan være anderledes. Og den anden vej rundt ville det egentlig også være synd for ’Den Klassiske Musikquiz’, hvis den skulle maltrakteres ind i et digitalt univers. Den kommer aldrig til at fungere særlig godt der. Det handler også her om ikke at lande i mellemvaren«.

Kirkegården af parkerede online-universer er jo enorm bare i DR. Vi kan nævne DR Mama, Pirat-tv…

»Det kan man sige. Og da vi startede DR 3 havde den jo også børnesygdomme og skulle finde sine ben. Der er ikke andet at gøre, end at prøve, prøve, prøve og prøve og være modig nok til udvikle, åbne, ændre og lukke programmer, hvis man ikke rammer i første hug«.

Nogle vil mene, at DR 2+ klinger lidt af DR 3?

»Men det er noget helt andet. De er begge rettet imod streamere, men DR 3 handler meget om identitet, relationer, at være menneske og hvordan er jeg? Sådan nogle ting. Tæt på! Hvad er normalt? Hvad er unormalt? DR 2+ er derimod kultur og samfund med en intellektuel overbygning. Emnemæssigt er det et helt andet sted, og det skal ikke være et nyt DR 3, det er sindssygt vigtigt«.

Er der en risiko for, at medier i 2018 fokuserer så intensivt på det digitale, at de kommer til at behandle papiravisen eller tv-kanalen, hvor langt de fleste brugere stadig er, lettere stedmoderligt?

»Det er rigtigt, men det er vi virkelig opmærksomme på ikke at gøre. Danskerne er for langt de flestes vedkommende stadig på flow-kanalerne, både på radio og tv. Men selv om vi skal passe på, må vi ikke gå i stå«.

»Vi har nu engang den forpligtelse, som følger af privilegiet at få penge, til at gå forrest. Selvfølgelig skal DR tage de her chancer. Vi ved, at vi kommer til at miste seere på det, men generelt har vi lavet et dogme om at sætte kvalitet over volumen«.

På andre måder kan det nye DR ellers til forveksling lidt ligne det, der var omkring år 2000 før de mange kanaler?

»Nej, det synes jeg faktisk ikke. Generelt kan man måske sige, at der har været en længere tendens, at man har trukket sig ind imod mellemvaren. Og jeg ser dette som et forsøg på faktisk at trække tingene fra hinanden og være mere præcise. Vi har haft en del programmer på DR 2, der ligeså godt kunne være sendt på DR 1. Men igen, der skal være en forskel, når vi kun har to flow-kanaler til voksne. Der nytter det ikke at have to hovedkanaler.

Og der har DR 2 i en periode været et kompliceret blandingsprodukt?

»Ja, altså jeg tror, at vi får et renere DR 2 nu. Både ved at stofområder fra DR K kommer ind, men også ved at programmer som for eksempel Anders Aggers rykker til DR 1«.

»Og så skal DR 2 blive ved med at være et væksthus, hvor man prøver noget af. På det sidste har DR 3 været vores største laboratorium, og jeg vil ønske, at DR 2+ også bliver det, så vi kan prøve noget af, uden at det er så farligt«.

Hvis man træder et skridt tilbage, hvor meget af det her ville I have gjort alligevel, også hvis der ikke var blevet skåret?

»Meget«, lyder det først kort fra DR-direktøren.

»Udviklingen er blevet skubbet ret hårdt, fordi vi nu har færre penge. Det havde da været rarere i den omstillingsfase at kunne konsolidere sig undervejs og gøre det stille og roligt. Nu giver vi den et ordentligt tryk, og det betyder, at vi kommer til at miste volumen. Men når nu man er i situationen, kan man ligeså godt få det bedste ud af det«.

Det skal kronhjorten på forsiden også hjælpe med. Den er et billede fra den kommende stort anlagte natursatsning, ’Vilde Vidunderlige Danmark’, som ruller over skærmen på DR 1 i 2020.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce