Hun har ingen tænder i overmunden og lidt desperate øjne, han står og spiller på sin guitar i en beskidt, luvslidt netundertrøje med gråt strithår. De ligner – høfligt sagt – noget, der er løgn. Restauranten, de er nået til i deres lidt forpjuskede flamencoturné gennem Jerez, ligger med sit nydelige middelklasseklientel på et hjørne i den gamle bydel.
Hvis ikke Don José var endt med at dolke Carmen ihjel i en tyrefægterarena i de sidste øjeblikke af Bizets opera ’Carmen’, kunne kvinden under tænder i overmunden så være Carmen mange, mange år efter? Kunne hun?
En Carmen uden tænder indgyder meget kastrationsangst, men måske er de farlige drifter noget, selv de mest stolte romakvinder lægger bag sig, i takt med at den sociale arv og den dårlige tandhygiejne får overtaget.
Dette øjeblik er som skrevet og iscenesat af nogen, der ved, hvad han eller hun har med at gøre.
