Det var i 1985, Brasiliens militærstyre opgav magten, og landet blev et demokrati efter 21 års diktatur. Kunstnere havde været en torn i øjet på generalerne, og musikere som Gilberto Gil, Caetano Veloso og Chico Buarque måtte i perioder flygte i eksil. Men i 1988 proklamerede landet sin nyeste grundlov, der udelukker alle former for censur og nævner kunstnerisk ytringsfrihed som en specifik rettighed.

Fra 2003 blev Brasilien regeret af Arbejderpartiet (Partido dos Trabalhadores) i koalition med andre partier – i de første to perioder med landets hidtil populæreste præsident, Lula da Silva, i spidsen, som gennemførte sociale reformer og løftede op mod 30 af landets 200 millioner indbyggere ud af fattigdom, alt imens økonomien galopperede.