0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

5 hjerter! Paul McCartney sang rock'n'roll som en flabet ung knægt

Hvis Paul McCartneys Freshen Up-turné er en afskedsturné, er det et farvel, der giver genlyd. Paul McCartney fik fredag hele Royal Arena til at gynge og sluttede af med et fuldstændig frenetisk ’Helter Skelter’, der definitivt slog benene væk under det ekstatiske publikum.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Therese Jægtvik
Foto: Therese Jægtvik

Paul McCartney viste, hvor Beatlesskabet skulle stå, da han væltede Royal Arena.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da 16.000 mennesker gynger i takt, mens de skråler »na-na, na-na-na-naaa«, er det da lige før man tror, der er indtruffet et udbrud af forsinket beatlemania blandt de mange gråhårede danskere fra alle ender og kanter af landet, som en råkold novemberaften står og sidder som sild i tønde i Royal Arena.

De skråler med på ’Hey Jude’, og det er den grande finale inden eventuelle ekstranumre, og man må da lige knibe sig selv i armen en gang eller to. Den 76-årige Paul McCartney har spillet i 2 1/2 time og er tilsyneladende stadig frisk som en havørn. En ung gut, der er blevet lidt mere krøllet i ansigtet og hvid i lokkerne, og virker charmen indimellem lovlig rutineret, er der vel ikke noget at sige til det.

Hvis dette er en afskedsturné, er det et farvel, der giver genlyd. Det har på mange måder været et brag af en koncert. Bogstavelig talt. ’Live And Let Die’ bliver affyret med nogle ildsøjler og kæmpebrag, som ville have blæst Bond til Bloksbjerg, hvis han havde været så uforsigtig nok at dukke op for at høre sin gamle kendingsmelodi. Det var lige så det rungede for ørerne og på kanten til en parodi på en metaltræt rockkoncert, men det var så også det eneste tidspunkt, hvor den ufrivillige parodi lurede på manden, de kaldte Macca.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts