’Worlds’ hedder værket med to mandsfigurer i hver sin verden: I den rige verden slikker han sol på stranden. I den anden ligger han livløs med redningsvest i vandet. Tegning: Khalid Albaih
Foto: Tegning af kunstneren

’Worlds’ hedder værket med to mandsfigurer i hver sin verden: I den rige verden slikker han sol på stranden. I den anden ligger han livløs med redningsvest i vandet. Tegning: Khalid Albaih

Kultur

Sudansk tegner åbner et vindue til politisk hverdag i Arabien

Khalid Albaih, der er sudansk bladtegner med Banksy-snert, udgiver sin første bog under fribyophold i København. Den bekræfter, hvorfor han måtte forlade sin hjemstavn.

Kultur

I de fleste arabiske lande gik den ikke. Der ville Khalid Albaih ryge i kachotten. Derfor tegner han i dag i København.

Det er den korte historie om bladtegneren Khalid Albaih fra Sudan.

Den lidt længere historie er, at bladtegneren er uden blad, i praksis også uden land. Opholdet i København er midlertidigt, før han skal ud at lede efter både et nyt land, en ny by og et blad.

Og så er der den lange historie om den sudanske tegner Khalid Albaih, som har tegnet det arabiske forår siden 2011, bare uden meget forår. Han er en slags arabisk Banksy, der er dukket op på byers mure med sine enkle popikoniske skyggetegninger, der nagler magt og undertrykkelse.

Hans skæbne er, at han i sin egen kultur først bliver bedømt på sit mod, kun siden på håndværket. De fleste arabiske lande har deres egne bladtegnere, men ikke alle har tegnere, som risikerer tilværelsen på at udstille magthavere og hænge deres misbrug af magten til tørre.

Nok er Khalid Albaih sudansk. Men sagen er vel, at han hører hjemme på nettet

I et demokrati spejler politikere sig i bladtegnernes fortolkninger; de er først til at købe de bedste. Således er det ikke i diktaturer. I de fleste arabiske samfund sender magthaverne politiet, ikke en bestilling. Ingen bladudgiver har skullet nyde noget af at tilbyde ham en fast spalte og en fast løn.

Nok er Khalid Albaih sudansk. Men sagen er vel, at han hører hjemme på nettet.

Det er næsten 30 år siden, han som dreng måtte forlade sin hjemby, Khartoum, fordi faderen måtte flygte hjemmefra. Derfor levede Albaih de første 9 år af sit liv i Rumænien, senere gik han i skole i Qatar. Det var derfra, hans tegninger senere begyndte at sprede sig under ’foråret’ i 2011.

Det vakte en kilden fornøjelse blandt unge arabiske frihedsfortalere, at Khalid Albaihs greb stemningen og spiddede de pressede diktatorer for deres korrupte magtanvendelse.

Det vækker begejstring i gaden, ikke i paladset. Derfor anbefalede gode venner i netværket omkring den saudiarabiske systemkritiker Raif Badawi, som har fået 10 års fængsel og en dom på 1.000 stokkeslag, Albaih at søge ly i en international friby, og København meldte sig.

Nu udsender han derfor en bog, som han ikke kunne udgive hjemme, og som ikke vil ligge fremme i mange boglader i den arabiske hverken. Ikke fordi hans tegninger savner et publikum, snarere modsat – netop fordi de har et sultent publikum, der kender ham fra nettet.

’Khartoon!’ er således hans adresse ude i den virtuelle verden. En borgerjournalist i streg og ord. Fine medier som The New York Times, BBC, Al-Jazeera og The Guardian har trykt hans essays og hans tegninger.

Egentlig er de jo møntet på et andet publikum. Borgerjournalist er, hvad Albaih er. Hvad det går ud på, har han tegnet i en kommentar til Syrien. En hånd stikker op af en bunke lig. Blodstænkede lig. I hånden en tændt smartphone.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvem vinder – det frie medie eller ofrenes bøddel? Khalid Albaih beskæftiger sig ikke med at give svar, han nøjes med spørgsmål.

Ikke kun politiske magthavere, men også religiøse bliver anfægtet og provokeret. Khalid Albaih sætter en lunte i toppen af en kendt muslimsk helligdom i Jerusalem. Han lader voldsmænd rende af med islam.

Og ikke kun arabiske magthavere bliver spiddet. USA får sin del, Trump, amerikanske torturbødler i Irak, vi kender dem. Europa får heller ikke lov at tro, vi er noget. ’Syriske børns valg’ hedder en tegning: »Hvis de bliver« og »hvis de rejser« mod Europa – ét barn, som vi kender det fra to ikoniske pressefotos af flygtende fra krigen i Syrien: den paralyserede dreng i ambulancen, og et andet, som vi oplevede: den druknede lille purk på en tyrkisk strand.

Men det er sit eget bagland, han henvender sig til og er nødt til, om ikke at frygte, så i hvert fald at forholde sig til, allerede af hensyn til sin egen sikkerhed.

’Næsten i mål’ hedder en tegning, hvor en stiksav næsten har savet gulvet igennem rundt om magthaverens polstrede stol.

Love er forskellige, men magtanvendelsen den samme i profilen af den tørklædeklædte kvinde, som holdes tilbage af uniformerede mænd i vores verden, og den utilslørede kvinde, som holdes tilbage af religiøse mænd i den arabiske verden.

Forskellige ’verdener’: to mandsfigurer af samme karakter. I den rige verden slikker han solskin på stranden. I Khalid Albaihs verden ligger han livløs med redningsvest i vandet.

Også amoralske medier får på hattepulden. Tv-reporteren optager den sultende … og kalder sit billede perfekt, da han efterlader den døende bag sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og mænd udstilles som mænd. Når olieprisen går ned, udstilles den kjortelklædte herre fra Den Arabiske Golf med løsthængende benzinslange som symbol på svækket potens. Når manden ser en fuldt tilhyllet kvinde, hindrer det ham ikke i at fornemme en tiltrækkende kvindekrop inde bag gevandterne.

Siden det holder hårdt med at få tegningerne ud i den arabiske verden, har Forlaget Fahrenheit indlagt en lang række stickers i Albaihs bog. Man må sikkert ikke anbefale at hænge dem på mellemøstlige ambassaders hoveddøre. Så det vil jeg på det bestemteste undlade.

Det er Khalid Albaihs første bog. For os åbner den et vindue til politisk hverdag i Arabien. Dernede må man læse ham på nettet. At der vil være censorer, voldsmænd og despoter, som ikke desto mindre vil ønske ham hen, hvor peberet gror, eller vil føle sig fristet til at invitere ham ind til en samtale på det saudiarabiske konsulat, bekræfter så sørgeligt, at Khalid Albaih har fat i noget.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce