0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivan Boll
Arkivfoto: Ivan Boll

Åbningen af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad var et stort show med 70.000 gæster, lysende vikingeskibe og lysshow.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks største kultursatsning: Den kostede en halv milliard, men kun de kulturglade fik gavn af den

Ny omfattende evaluering har masser af ros, men også markante lussinger til arrangørerne af Kulturhovedstaden Aarhus 2017, der løb af stablen i 2017.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er uhørt sjældent, at kulturlivet i Danmark får lov til at boltre sig i så mange penge. Arrangørerne af den europæiske kulturhovedstad Aarhus 2017 stod med et budget på 461 millioner kroner, da de skulle skabe et kulturelt festfyrværkeri i Region Midtjylland sidste år.

Og den lille halve milliard har i store træk været godt givet ud, lyder konklusionen i en omfattende evaluering af kulturprojektet, der fremlægges på en konference på Aarhus Universitet i dag.

Evalueringen er udarbejdet af et hold forskere på Aarhus Universitet og finansieret af Fonden Aarhus 2017, Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

»Og kulturåret har langt hen ad vejen bestået«, siger evalueringsleder Hans-Peter Degn.

I modsætning til en del andre europæiske kulturhovedstæder har arrangørerne af Aarhus 2017 ikke brugt de mange millioner støttekroner på at bygge nye museer eller andre bygninger eller infrastruktur. Pengene, som primært er kommet fra staten, kommunerne i regionen og EU, er i stedet fortrinsvist gået til at give kulturoplevelser til borgerne i regionen og til at styrke kulturlivet, hvilket forskerne roser.

Og borgerne har været tilfredse med de flere end 600 teaterforestillinger, kunstudstillinger og andre kulturelle events, som var at finde i det officielle program. 90 procent af publikum havde en positiv oplevelse af de events, de deltog i, viser rapporten.

Kulturhovedstaden har også øget opmærksomheden fra politikere, embedsmænd og erhvervslivet på kulturens rolle og værdi, hedder det i rapporten, der ligeledes lægger vægt på, at man er blevet bedre til at samarbejde på tværs af kommunegrænser og imellem kulturinstitutioner.

Men der stopper begejstringen så også. For forskerne fra Aarhus Universitet vurderer, at Aarhus 2017 »kun i begrænset omfang« formåede at nå ud til det, man kalder »ikke–kulturvante publikumsgrupper«, altså folk som ikke til dagligt går til litteraturoplæsninger, i teateret og lignende.

»Der var en vis overrepræsentation af kvinder, og der er en tydelig overrepræsentation af folk med høje og mellemlange uddannelser og kulturvante folk«, siger Hans-Peter Degn.

En væsentlig grund til det var, at at programmet og formidlingen af det var »uoverskueligt«.

»Det var et omfattende program, og formidlingen gav ikke borgerne det fornødne overblik over mulighederne«, siger Louise Ejgod Hansen.

Især var der problemer med at nå ud til de mindre kulturvante brugere, siger hun.

»Aarhus 2017 gjorde mange borgere nysgerrige efter at ’prøve’ kultur, men en del gav op, fordi de ikke kunne få overblik over programmet«.

Louise Ejgod Hansen nævner ud over det enorme omfang blandt andet en kompleks opdeling i emner, det ikke umiddelbart var let at afkode for udenforstående. For eksempel var arrangementerne både opdelt efter emner og kunstgenrer, arrangementer havde flere kodeord, der overlappede, og der var emneord som »liveability«, som ikke siger udenforstående ret meget. Det kan have forhindret folk i at deltage, konkluderer rapporten.

Et vigtigt mål for Fonden Aarhus 2017 var ellers, at det skulle være »ét år for alle«, som det hed i arrangørernes strategiplan.

Evalueringen fastslår også, at arrangørerne har favoriseret de store kulturinstitutioner i først og fremmest Aarhus. Rapporten peger på, at de 8 største kulturinstitutioner i byen, blandt andre Moesgaard Museum og Aros, hver især fik omkring 4 millioner kroner i forbindelse med kulturprojektet.

Det har »været vanskeligt for vækstlag, nye aktører og borgerdrevne initiativer at få mulighed for at bidrage«.


Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?