Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Åbningen af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad var et stort show med 70.000 gæster, lysende vikingeskibe og lysshow.
Arkivfoto: Ivan Boll

Åbningen af Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad var et stort show med 70.000 gæster, lysende vikingeskibe og lysshow.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks største kultursatsning: Den kostede en halv milliard, men kun de kulturglade fik gavn af den

Ny omfattende evaluering har masser af ros, men også markante lussinger til arrangørerne af Kulturhovedstaden Aarhus 2017, der løb af stablen i 2017.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er uhørt sjældent, at kulturlivet i Danmark får lov til at boltre sig i så mange penge. Arrangørerne af den europæiske kulturhovedstad Aarhus 2017 stod med et budget på 461 millioner kroner, da de skulle skabe et kulturelt festfyrværkeri i Region Midtjylland sidste år.

Og den lille halve milliard har i store træk været godt givet ud, lyder konklusionen i en omfattende evaluering af kulturprojektet, der fremlægges på en konference på Aarhus Universitet i dag.

Evalueringen er udarbejdet af et hold forskere på Aarhus Universitet og finansieret af Fonden Aarhus 2017, Aarhus Kommune og Region Midtjylland.

»Og kulturåret har langt hen ad vejen bestået«, siger evalueringsleder Hans-Peter Degn.

I modsætning til en del andre europæiske kulturhovedstæder har arrangørerne af Aarhus 2017 ikke brugt de mange millioner støttekroner på at bygge nye museer eller andre bygninger eller infrastruktur. Pengene, som primært er kommet fra staten, kommunerne i regionen og EU, er i stedet fortrinsvist gået til at give kulturoplevelser til borgerne i regionen og til at styrke kulturlivet, hvilket forskerne roser.

Og borgerne har været tilfredse med de flere end 600 teaterforestillinger, kunstudstillinger og andre kulturelle events, som var at finde i det officielle program. 90 procent af publikum havde en positiv oplevelse af de events, de deltog i, viser rapporten.

Kulturhovedstaden har også øget opmærksomheden fra politikere, embedsmænd og erhvervslivet på kulturens rolle og værdi, hedder det i rapporten, der ligeledes lægger vægt på, at man er blevet bedre til at samarbejde på tværs af kommunegrænser og imellem kulturinstitutioner.

Men der stopper begejstringen så også. For forskerne fra Aarhus Universitet vurderer, at Aarhus 2017 »kun i begrænset omfang« formåede at nå ud til det, man kalder »ikke–kulturvante publikumsgrupper«, altså folk som ikke til dagligt går til litteraturoplæsninger, i teateret og lignende.

»Der var en vis overrepræsentation af kvinder, og der er en tydelig overrepræsentation af folk med høje og mellemlange uddannelser og kulturvante folk«, siger Hans-Peter Degn.

En væsentlig grund til det var, at at programmet og formidlingen af det var »uoverskueligt«.

»Det var et omfattende program, og formidlingen gav ikke borgerne det fornødne overblik over mulighederne«, siger Louise Ejgod Hansen.

Især var der problemer med at nå ud til de mindre kulturvante brugere, siger hun.

»Aarhus 2017 gjorde mange borgere nysgerrige efter at ’prøve’ kultur, men en del gav op, fordi de ikke kunne få overblik over programmet«.

Louise Ejgod Hansen nævner ud over det enorme omfang blandt andet en kompleks opdeling i emner, det ikke umiddelbart var let at afkode for udenforstående. For eksempel var arrangementerne både opdelt efter emner og kunstgenrer, arrangementer havde flere kodeord, der overlappede, og der var emneord som »liveability«, som ikke siger udenforstående ret meget. Det kan have forhindret folk i at deltage, konkluderer rapporten.

Et vigtigt mål for Fonden Aarhus 2017 var ellers, at det skulle være »ét år for alle«, som det hed i arrangørernes strategiplan.

Evalueringen fastslår også, at arrangørerne har favoriseret de store kulturinstitutioner i først og fremmest Aarhus. Rapporten peger på, at de 8 største kulturinstitutioner i byen, blandt andre Moesgaard Museum og Aros, hver især fik omkring 4 millioner kroner i forbindelse med kulturprojektet.

Det har »været vanskeligt for vækstlag, nye aktører og borgerdrevne initiativer at få mulighed for at bidrage«.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold
    Hør podcast: Ståle - nordmanden midt i dansk fodbold

    Henter…

    For nylig sikrede FCK sig endnu engang det danske mesterskab - med Ståle Solbakken som bagmand. Men hvad er det egentlig, nordmanden kan? Hvordan kan en af superligaens mest markante skikkelser både eje en kompromisløs vindermentalitet og et socialistisk hjerte? Hvad gjorde det ved ham, da hans hjerte standsede i syv minutter og endte hans egen fodboldkarriere? Og det, han kan som træner, kan han det kun i dansk fodbold?

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

Forsiden