Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aarhus 2017 møder kritik for ikke at have foretaget en prioritering af kulturstøttemidlerne.
Foto: Melissa Kühn Hjerrild/Melissa Kühn Hjerrild

Aarhus 2017 møder kritik for ikke at have foretaget en prioritering af kulturstøttemidlerne.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kritikere: Aarhus bruger kulturmillioner på at være venner med alle

De største institutioner i Aarhus har hver fået det samme millionbeløb at skabe kultur for. Der mangler en vurdering af kvalitet, siger kritikere.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fire millioner kroner har Musikhuset fået af Fonden Aarhus 2017 til at skabe kunst og kultur for i løbet af de næste 12 måneder. Penge, som den aarhusianske kulturinstitution bruger til at opsætte en musical, en opera og en danseforestilling med afsæt i tre af filminstruktør Susanne Biers værker.

Det samme antal millioner er tilfaldet naboinstitutionen kunstmuseet ARoS. Og den Jyske Opera. Og Aarhus Teater. Og fire andre markante kulturinstitutioner i Aarhus: Alle har fået cirka fire millioner kroner af kulturhovedstaden til at skabe kunst og kulturelle oplevelser for i 2017.

Den støttepraksis vækker kritik.

»Det er et udtryk for, at man ikke tør lave en prioritering«, siger Ulla Tofte, tidligere chef for kulturfestivalen Golden Days i København og nu museumsdirektør på M/S Museet for Søfart.

2017-fonden har et budget på godt 450 millioner kroner, der bygger på bidrag fra Region Midtjylland, Aarhus Kommune og regionens andre kommuner, staten, EU samt en række private fonde. Af det samlede beløb går knap 126 millioner kroner til markedsføring, kommunikation, administration, turismeprofilering og frivilligprogram, hvilket svarer til andre kulturhovedstæders fordeling. Det resterende beløb på 317 millioner kroner fordeles til kulturelle og kunstneriske aktiviteter, og det er fra det beløb, fonden har reserveret en pulje på omkring 32 millioner, man har delt ud ligeligt til de otte største kulturinstitutioner i byen.

Bevillingerne til ’The Big 8’ i Aarhus fremgår af budgettet for kulturhovedstaden, som Politiken er kommet i besiddelse af. Flere af kulturinstitutionerne bekræfter derudover beløbene, men fonden selv er ikke vendt tilbage på Politikens anmodning om aktindsigt i budgetterne og afviser at forholde sig til oplysningerne.

Venner med alle

Foruden ARoS, Den Jyske Opera og Musikhuset tæller de otte institutioner Den Gamle By, Moesgaard, Aarhus Symfoniorkester, Aarhus Festuge og Aarhus Teater. Sidstnævnte bruger sine fire millioner på blandt andet at opsætte Eddaen i samarbejde med den amerikanske stjerneinstruktør Robert Wilson og den internationalt anerkendte komponist Arvo Pärt, mens Moesgaard investerer sine fire millioner i udstillingen ’Rejsen’, der blandt andet består af en storfilm om menneskets grundvilkår, optaget i 7 verdensdele af instruktør Christoffer Bro.

Professor emeritus på Aarhus Universitet Jørn Langsted kalder arrangørerne »håndsky«, fordi de ikke har prioriteret i de store institutioners projekter.

»Denne fond har med sine mange millioner kunnet udøve kulturpolitik, men den har tilsyneladende ikke ønsket at blande sig i, hvad der er vigtigt eller ikke vigtigt i Aarhus’ kulturliv«, siger han.

Kritikken er også rejst af tidligere direktør for Aarhus Festuge Jens Folmer Jepsen, der kritiserer, hvad han kaldte »et konsensus- eller lighedssyn på kultur«, hvor alt bliver ligegyldigt.

Når 2017-fonden giver det samme beløb til alle 8 store kulturinstitutioner, undgår fonden selvfølgelig, som museumsdirektør Ulla Tofte siger, at skabe ballade og sure miner hos de aktører, som får færre penge. Til gengæld er »alle lige glade, og ingen måske dermed rigtigt glade«.

»Man vil gerne være venner med alle, man vil også gerne række ud og anerkende alle«, siger Ulla Tofte.

Der er nogle, der i højere grad end andre virkelig har brug for et løft

Hun ser en tendens til, at støttekronerne ender hos de kulturinstitutioner, som i forvejen klarer sig godt og har succes.

»Man siger: I er nogle, der gør det godt, vi er stolte af jer, derfor får I lige en ekstra pose penge. Men der er nogle, der i højere grad end andre virkelig har brug for et løft«, siger Ulla Tofte.

Samfundsforsker og lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet ser styrker og svagheder ved at uddele støtte i lige store dele. Ved at dele bredt ud får arrangørerne knyttet institutionerne til sig, mens den overordnede profil til gengæld fremstår svagere. Ved derimod at støtte projekter, der matcher kulturhovedstadens kurs, styrker arrangørerne profilen, men risikerer, at centrale kulturaktører ikke byder ind.

»Umiddelbart vil jeg da sige, at det logiske vil være at bygge en kulturby op ud fra bestemte pejlemærker, som man fordeler pengene efter«, siger Johannes Andersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Omvendt må man sige, at det er svært at forestille sig en kulturby, uden at de store kulturinstitutioner er med, og hvis kulturbyen mener, at den er klar i spyttet om, hvor den gerne vil hen med projekterne, så kan den måske godt dele pengene bredt ud. Det giver i hvert fald en lokal loyalitet«.

Professor emeritus Jørn Langsted er enig i, at strategien med den brede vifte kan være en form for »smørelse«, der skal få de store kulturinstitutioner til at engagere sig i kulturhovedstaden.

»Men man kunne sagtens have sagt, at man forventede, at institutionerne indgik i kulturhovedstadsåret uden at få penge. De får i forvejen mange penge«, siger Jørn Langsted, der lægger vægt på, at ikke alle har brug for lige mange ressourcer.

Professoren peger for eksempel på, at en aktør som Aarhus Symfoniorkester er blevet »skåret ind til benet«. Orkesteret har i flere år efterlyst penge til flere musikere for at kunne udnytte den nye symfoniske sal i Musikhuset i Aarhus.

»I stedet har man taget vandkanden og vandet jævnt ud over de store institutioner«, siger han.

Bygger på de store

Politiken har spurgt programchefen for Aarhus 2017, Juliana Engberg, hvorfor fonden har valgt at fordele støtten lige mellem de store kulturinstitutioner. Hun forholder sig ikke til den ligelige fordeling, men svarer generelt i en mail, at det er et bevidst valg at prioritere byens kulturinstitutioner. Formålet har været at sikre byen store 2017-oplevelser:

»Bestyrelsen traf allerede i 2014 den beslutning at garantere de større kulturinstitutioner hver en sum penge«, skriver Juliana Engberg.

Det skulle opmuntre dem til at »strække sig til det yderste« og levere projekter på højeste niveau, og resultatet er kvalitet, lyder det fra fonden:

»De store institutioner er helt sikkert blevet i stand til at vise det bedste af det bedste hele året«, skriver hun.

Ud over de cirka 32 millioner til de største kulturinstitutioner har 2017-fonden afsat større beløb til 4 meget store og 12 mellemstore kulturbegivenheder fordelt hen over kalenderåret og ud over regionen. Dertil kommer blandt andet støtte til arrangementer, som i særlig grad skal inddrage erhvervslivet og sikre, at 2017-fonden lever op til en række strategiske mål om at skaffe vækst i Aarhus og resten af Region Midtjylland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De store institutioner er helt sikkert blevet i stand til at vise det bedste af det bedste hele året

Museumsdirektør Thomas Bloch Ravn fra Den Gamle By, som bruger sine fire millioner i samarbejde med Filmbyen til en række arrangementer med livemusik under overskriften ’Aarhus Stories’, har ingen holdning til den konkrete fordeling af støtten mellem de 8 store kulturinstitutioner. Han forstår til gengæld godt, at fonden læner sig op ad etablerede kræfter i kulturlivet.

»Jeg synes, man skal bygge på dem, der kan noget. Et sekretariat er ikke gearet til at lede 100 projekter alene. Derfor har man brug for nogle, som har erfaring med at gennemføre store projekter. Men man skal ikke kun bygge på dem, og det gør man heller ikke her«, siger han.

»Jeg tror på princippet om, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden