Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Benedikte Hald
Foto: Benedikte Hald
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Podcaster Josephine Kuhn: »Der er virkelig en podcast til enhver lejlighed. Jeg er faktisk holdt op med at høre musik«

Josephine Kuhn er den ene halvdel af podcasten ’Fries Before Guys’, som hun laver sammen med medvært Nanna Elizabeth Hovgaard. Her fortæller hun om sit kulturforbrug.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bøger

Unge danske digtere

»Nanna og jeg er i gang med at skrive en bog, så der bliver virkelig læst for tiden. Som roman er jeg i gang med ’Lykke-Per’. Ellers er det en hel masse digtsamlinger. Molly Balsby, Caspar Eric, Olga Ravn, BMS, Theis Ørntoft og Asta Olivia Nordenhoff blandt andre. Det har grebet om sig, men det er, fordi det inspirerer mig til mit skriveflow. Jeg kan godt lide den måde at læse betragtninger på, og jeg skriver selv mange digte. Der er ingen restriktioner. Der ligger en boghandel på Nørrebro i København, der hedder nr. 33. Jeg elsker at kommer derned og spørge: »Hvad har du på hylderne?«. De har mange kvindelige forfattere, det er dejligt!«.

Tv-serier

’Sharp Objects’ på HBO

»Jeg har lige set ’Bodyguard’ på Netflix, det er klassisk thrilleropbygning, dejligt nervepirrende. Den bedste serie i år har været ’Sharp Objects’ på HBO. Jeg kan godt lide sådan nogle dysfunktionelle familieportrætter, hvor de mørke forhold dukker op til overfladen. Min all time favourite er ’Game of Thrones’. Ellers ser jeg stort set alt på DR 3, jeg har et kæmpe serieforbrug!«.

Podcast

’Livet på läktaren’

»Jeg hører en podcast til alle mine små nicheinteresser. Der er virkelig en podcast til enhver lejlighed. Jeg er faktisk holdt op med at høre musik, når jeg er på vej steder hen med tog, på cykel og gåben. Så er det kun podcast, der lægger sig i mine ører nu. Alt hvad This American Life laver, blandt andet ’S-Town’. Men jeg hører også rigtig mange danske. ’Det vi taler om’, ’Tæt på tæt på sandheden’, ’Binge’ og ’A Seat at The Table’. Og så er jeg begyndt på svenske podcasts. ’Livet på läktaren’ er to svenske kvinder, som er gift med fodboldspillere. Det er en rigtig stor podcast i Sverige, og konceptet minder lidt om den, jeg og Nanna laver. Jeg er vokset op i Sverige, i en fodboldfamilie med en far, som er tidligere professionel spiller, og som nu er cheftræner, så for mig er det familiært – jeg er ret ’svenskofil’. Det gælder egentlig også Norge, alt fra de lande bryder jeg mig om. Der skete noget med ’Skam’, pludselig kunne vi måske godt forstå norsk, sådan håber jeg også, vi får det med svensk«.

Musik

’OK Computer’ af Radiohead

»Jeg er sådan en, der hører det samme altid. Fleetwood Mac, den nye Minds of 99, Ida Red, Tove Lo, Lorde. Alt muligt forskelligt, men jeg hører næsten altid hele album fra start til slut. Jeg kan godt lide, at det bliver et værk for mig, at der er en mening med numrene og deres rækkefølge. Så når jeg rigtigt at komme ind i stemningen. Mit ultimative album er Radioheads ’OK Computer’, det har jeg nok hørt 2.000 gange. Sidst, jeg var til koncert, var faktisk Ida Red, som er det band, Nanna fra podcasten er med i. Det var en akustisk koncert i Ukirken, helt skrællet ned og superskønt«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden