Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ilulissat Isfjord i Grønland forandres af klimaforandringerne, og det kan få konsekvenser for både isen og indbyggerne.
Arkivfoto: : Casper Dalhoff

Ilulissat Isfjord i Grønland forandres af klimaforandringerne, og det kan få konsekvenser for både isen og indbyggerne.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grønlandsk verdensarv forsøger at tiltrække turister som »klimaforandringernes Ground Zero«

En lang række Unesco-steder risikerer at blive ødelagt som følge af klimaforandringerne. Også grønlandsk verdensarv.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvor de umiddelbare konsekvenser af klimaforandringerne endnu ikke kan aflæses direkte i hverken Venedig, Pisa eller på de græske ferieøers middelalderbygninger, er situationen langt mere presserende længere nordpå.

Politiken har beskrevet, hvordan ny forskning peger på, at Unesco-verdensarv i middelhavsområdet risikerer at blive ødelagt som følge af oversvømmelser og ekstremt vejr. Og Grønlands Ilulissat Isfjord, Unesco-verdensarv siden 2004, er et markant eksempel på, at klimaforandringerne og verdensarv i nogle tilfælde er tæt forbundne, fortæller Anne Mette Rahbæk, som har arbejdet en årrække med verdensarv som den danske repræsentant i forhold til Unesco og Verdensarvskonventionen.

»Ilulissat er jo om noget symbolet på klimaforandringerne, og på den måde har verdensarvssteder også en synlighed og en status som noget fælles umisteligt, der tydeliggør udviklingens konsekvenser«, siger Anne Mette Rahbæk.

»Al Gore startede jo sit klimaengagement med at sætte fokus på Ilulissat Isfjord, og det er jo stadigvæk der, verdens topledere tager hen for at se klimaforandringernes meget tydelige og nærmest håndgribelige konsekvenser. Den aktuelle udvikling viser jo, at klimaforandringerne har meget vidtrækkende konsekvenser. Der er nogle meget vigtige ting, som risikerer at gå tabt«.

Alvoren er da også for længst gået op for de grønlandske myndigheder, og på Visit Greenlands hjemmeside brander man Ilulissat som »klimaforandringernes Ground Zero«.

»At besøge Ilulissat Isfjord handler ikke kun om at se en massiv kælvende gletcher eller isbjerge, før det er for sent. Det er samtidig en unik mulighed for at tage aktiv del i debatten om klimaforandringerne fra ’ground zero’ og lade dine oplevelser i Grønland smitte af på dit liv, når du er hjemme igen«.

Men selvom der bestemt er grundlag for at følge situationen for både isfjorden og anden grønlandsk verdensarv grundigt, er der ifølge Jens Fog Jensen, arkæolog ved Naturhistorisk Museum med en indgående kendskab til grønlandske forhold, ikke umiddelbar grund til panik. Endnu i hvert fald.

»Generelt kan man sige, at der på Grønland sker en hel del, når isen forsvinder. For det første kommer der større bølger, og samtidig stiger vandstanden, hvilket kan medføre øget erosion«, siger han.

»For folk, som ikke beskæftiger sig med beskyttelse af verdensarven, der er udviklingen jo ikke nødvendigvis umiddelbar negativ. Mit indtryk er, at de fleste folk deroppe har en forhåbning om, at mere isfri forhold vil føre til nye muligheder i forhold til erhverv, men samtidig eksisterer en frygt for, at klimaforandringerne risikerer at ændre samfundene deroppe radikalt. Det er den dikotomi, jeg opfatter som mest udbredt lige nu«.

Anne Mette Rahbæk understreger dog, at alle verdensarvssteder har en forvaltningsplan, som myndighederne forpligter sig på.

»For at komme på listen skal man ret detaljeret redegøre for, hvordan man som myndighed vil fastholde beskyttelsen af de her steder. I den forbindelse laver man også en risikovurdering, hvor klima-dimensionen indgår«, siger hun.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden