Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I de nye biografer kan man ligge helt ned i alle sæder. Det er dog ikke alle, der som MovieHouse tilbyder håndsyede puder og tæpper.
Foto: Martin Lehmann

I de nye biografer kan man ligge helt ned i alle sæder. Det er dog ikke alle, der som MovieHouse tilbyder håndsyede puder og tæpper.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Krystallamper, Tal R-malerier, cocktails og liggestole: Danske biografer bliver mere og mere luksuriøse

Michael Obel har lige brugt 25 millioner på en ny luksusbiograf, og formanden for Danske Biografer kan ikke forestille sig, at nye biografer åbner uden at være ekstravagante. For det går godt.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En rød løber snor sig op ad en trappe med skinnende kobberbelagte sider. Et spiralformet kunstværk i foyeren til det renoverede Experimentarium og samtidig indgangen til Hellerups spritnye og luksuriøse tagbiograf MovieHouse.

I toppen af kobberspiralen åbnes en glasdør til et stort loungeområde med ægte persiske tæpper på gulvene. Her er de mange lænestole fra forskellige antikmarkeder i Europa. Det store langbord i den ene ende er hentet i Provence. Væggene prydes af store Tal R-malerier og specialdesignede krystallamper.

På unisextoilettet er de store marmorhåndvaske hentet i et gammelt hammam i Tyrkiet, og i cafeen står personalet klædt i biografuniformer designet af Søren Le Schmidt. Alt er indhyllet i en særlig duft, der er lavet specielt til biografen af Tromborg.

Det at gå i biografen skal være en »berigelse«, siger Michael Obel, der sammen med sin kone står bag biografen, der åbnede i midten af december og har kostet 25 millioner kroner.

»Det skal være noget større end den hverdag, man går rundt i. Det bør gælde filmen i særdeleshed, men det bør egentlig også gælde biografen. Derfor har vi forsøgt at spørge os selv, hvilken biograf vi selv gerne vil gå i«, siger han.

Biografer skal være eksklusive

Og det er ikke kun Michael Obel og hans kone, der bygger luksusbiografer.

Senere i år åbner der nye biografer i Esbjerg og i Nordhavn, og der rumsteres med biografplaner i Aarhus og Holstebro. Alle bliver de lidt i stil med MovieHouse.

Spørger man formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, er der heller ingen tvivl om, at biograferne skal kunne noget både før og efter filmen.

»Det startede i Big Bio i Herlev, hvor man udstyrede salene med liggestole på alle pladser. Her tilbyder man også folk mere luksuriøse omgivelser. Siden har alle nye biografer, der er åbnet, fået det. Det er fremtiden«, siger han.

Han kan ikke forestille sig, at der vil åbne en ny biograf, uden at det bliver en form for luksusoplevelse.

For biograferne er stadig de eneste, der viser nye premierefilm eksklusivt i en periode, og den eksklusivitet skal understøttes af omgivelserne.

»Når der kommer en ny film, har vi købt dem ind eksklusivt til en meget dyr pris. Og det er klart, at publikums krav om eksklusivitet bliver imødekommet i en ny biograf som MovieHouse«.

Bare der er en stor skærm

Men er der så reelt det krav fra publikum?

Ikke rigtig, mener Palle Schantz Lauridsen, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Han har forsket i biografhistorie og forklarer, at besøgstallet i danske biografer overordnet set har været mere eller mindre stabilt siden dogmebølgen.

Men derfor er det dog vigtigt, at biograferne fortsat er en oplevelse.

»Specielt i en tid med gode tv-serier og streamingmuligheder. Og selv om biograferne har et eksklusivitetsvindue, skal de stadig kunne noget mere end blot at vise filmene. Der har de allerede fordelen i det store lærred, den gode lyd, det skarpe billede. Og ikke mindst, at man kan gå derhen sammen med nogen«, siger han.

Det er især det sociale element, der gennem historien har gjort biograferne til noget særligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Og sådan er det stadig. Men det er også et mødested med forskelligt klientel. Du skal ikke besøge mange københavnske biografer for at se, at det er bestemte mennesker, der går i Grand, nogle andre, der går i Palads, og nogle tredje, der tager på Fisketorvet. Det er forskellige sociale segmenter«.

Således synes han, at de nye luksussale taler ind i den gamle forståelse af biograferne, der i 1920’erne begyndte at kalde sig selv for biografteatre for at gøre det til noget socialt acceptabelt for det bedre borgerskab.

»Cinemaxx forsøgte lidt det samme, da de åbnede på Fisketorvet. Men de har jo droppet det. Deres sale er gode, så jeg vælger også ofte at gå derhen, selv om gulvet måske klistrer lidt nu, men de nedgraderede ret hurtigt alt andet end salene. Det var simpelthen for dyrt. Men den ligger selvfølgelig også et andet sted end ved Hellerups nye prominente shoppingcenter og det nye Experimentarium«, siger Lauridsen.

Ser du det så blot som et middel til at hæve billetpriserne?

»Det ved jeg ikke, men biograferne mangler i hvert fald ikke publikum«.

Mere end middelmådigt

Formanden for Danske Biografer, Kim Pedersen, forsikrer dog, at prisen på en biografbillet ikke har ændret sig synderligt.

»Når jeg følger udviklingen i billetpriserne efter finanskrisen for eksempel, flader den gennemsnitlige billetpris ud og falder endda lidt et enkelt år. Så biograferne holder et vågent øje med det almindelige marked og konkurrencesituationen«, siger han.

I Hellerup koster en billet i det nye MovieHouse 120 kroner for en almindelig visning. Det vil Michael Obel gerne selv give for et besøg i de røde biografsæder, der alle kan lægges helt ned og kommer med et tæppe og en håndsyet pude, der matcher.

»Jeg har selv boet her i Hellerup i 30 år. Og jeg har altid ærgret mig over, at der ikke var en biograf her. Og det er ikke, fordi der er noget i vejen med de andre biografer, men det er ulogisk, at der bor 135.000 mennesker her omkring, der ikke har nogen biograf«, siger han.

Når det store fortæppe i rødt velour går til side, og lyset sænker sig i salene, kan man i øvrigt nyde et glas kølig hvidvin, økologiske cocktails eller noget glutenfri slik. Parkering behøver man heller ikke at tænke på. Der står en mand klar til at parkere din bil, når du ruller op foran indgangen til biografen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hvis en forsker som Palle Schantz Lauridsen ikke kan se det store behov, kan man undre sig over, hvorfor man i stedet for at bruge 25 millioner på en ny luksusbiograf, så ikke skærer ind til benet og kun går efter det store lærred og får flere mennesker ind i butikken. Men sådan mener Michael Obel ikke, at man kan se på det.

»Vi gider ikke gå efter alle bare for at lave en økonomisk succes. En biograf skal være mere. Og hvis man kun kigger på statistikker og sikre forretningsmodeller, når man har med noget så kunstnerisk som film at gøre, ender man højst sandsynligt med at lave noget middelmådigt«, siger han.

»Og så tror jeg, folk bliver derhjemme på deres skærme i stedet for«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden