Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

   Amos Oz blev 79 år gammel. Her fotograferet under et besøg i København i 2011.
Foto: Tobias Nørgaard Pedersen

Amos Oz blev 79 år gammel. Her fotograferet under et besøg i København i 2011.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En stor stemme er død: Amos Oz stillede gerne op som forræderen, der udfordrede Israels fanatikere

En af Israels og verdens største forfattere, Amos Oz, er død, 79 år. Han ville gerne have været professor i sammenlignende fanatisme. For Oz havde en kur mod fanatikere, som han oplevede i alle samfund, også sit eget.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amos Oz er død – Israel græder over tabet af en stor stemme, som dets magthavere beundrede, men knap tålte, mens han levede.

Nu vælter det ind med hyldest, savn og stolthed over, at Israel fostrede en forfatter, som i mange år var en seriøs kandidat til Nobelprisen i Litteratur. Det er dog ingen hemmelighed, at Oz i levende live var en torn i øjet på Israels bosættere, på Netanyahus regeringer og på voldsmænd og fanatikere af enhver art.

I sit berømte lille essay, ’Hvordan man kurerer en fanatiker’, foreslog han sig selv som kandidat til nobelprisen, men i medicin, hvis han blot kunne få sin egen kur – humor og selvironi – ned i pilleform. »Jeg har aldrig i mit liv mødt en fanatiker med sans for humor, jeg har heller aldrig oplevet et menneske med sans for humor blive en fanatiker«.

Litterært var han mageløs, hans bøger er oversat til 40 sprog og fast pensum i israelske gymnasier, en gigant, indrømmer Netanyahu, »som har påvirket generationer af israelere«.

I én af romanerne, den klejne, pudsige ’Vers om livet og døden’, forestiller en forfatter ude at holde foredrag – Oz? – sig, hvordan livet ville have været, hvis han havde dyrket det sammen med de mennesker, han møder i løbet af den nat, bogen strækker sig over. Som læser tumles man rundt mellem fantasi og virkelighed, så man til sidst knap ved, hvad der er op og ned, og i mellemtiden har man fået en sanserig tur gennem israelsk og jødisk samtid, seksuelt begær og jævn ensomhed. Oz’ verden.

Moralsk var han dybt irriterende for de politiske kræfter, som har ledt Israel ud i xenofobisk arrogance og et voldsforankret forhold til palæstinenserne, som Israel ifølge Oz er nødt til at forsone sig med.

’Hvis Messias kommer ...’

Hans bedstemor havde sagt til ham, at »kristne tror, Messias engang har været her, og at han sikkert vil vende tilbage en dag. Jøderne fastholder, at Messias endnu har sin ankomst til gode. Om dette, sagde min bedstemor, om dette har der været så meget vrede, forfølgelse, blodsudgydelser, had ... og hvorfor, sagde hun. Hvorfor kan alle ikke bare vente og se. Hvis Messias kommer og siger, ’Hej, dejligt at se jer igen’, må jøderne give sig. Hvis Messias derimod kommer og siger, ’Goddag, det er dejligt at møde jer’, må hele den kristne verden sige undskyld til jøderne’. Indtil da, sagde min bedstemor, ’så lev og lad leve’«.

Han afviste at se sit lands konflikt som et religiøst opgør mellem jøder og muslimer og kristne, også at acceptere det som en konflikt mellem ret og uret eller mellem gode og onde, men som balladen om et stykke fast ejendom. Han havde taget sin tørn som soldat i junikrigen 1967 og oktoberkrigen 1973, pacifist var han ikke. Men han insisterede på, at konflikten ikke har en militær løsning.

’Intet er fredhelligt’

Bedstemoderen var immun imod fanatisme. Det så Oz også som sit bud, skønt han selv som barn havde haft en rem af huden, når han kastede med sten imod de britiske magthavere i Jerusalem, hvor han selv blev født i 1939, og som senere blev omdrejningspunkt i ikke så få af såvel hans romaner som hans politiske essays.

Hans far fastholdt, at der er visse ting, man ikke spøger med, mens moderen mente, at intet kan være fredhelligt. Oz fulgte moderen.

»Hvis der ét eller andet sted er en præst, som mener, at Gud er en kat, er det efter min mening ikke regeringens sag. Jeg er ikke selv religiøs, og hvis du spørger mig, tror jeg faktisk heller ikke, at Gud er det«, sagde han for nogle år siden i denne avis.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»I én af min bøger sidder Gud i en lille café, hvor en ung mand spørger, om han må slå sig ned ved samme bord. De får sig en god sludder. Det er sådan noget, der sker i Jerusalem, dét skal vi huske. Men det tager lidt tid for den unge mand at blive klar over, at det er netop Gud, han sidder sammen med. Men han spørger så Gud, hvilken religion der er den rette. Om det er kristendommen eller islam, måske protestantismen eller katolicismen? Og Gud svarer akkurat: ’Min dreng, jeg har en tilståelse, jeg er

Amos Oz, tegnet i forbindelse med udgivelsen af romanen 'Judas' i 2017.
Foto: Anne-Marie Steen Petersen/POLITIKEN

Amos Oz, tegnet i forbindelse med udgivelsen af romanen 'Judas' i 2017.

ikke religiøs og slet ikke interesseret i religioner’ ...«.

Forræder – s’gerne ...

Amos Oz bestandige forslag var: Del landet mellem Middelhavet og Jordanfloden i to. En israelsk stat, en palæstinensisk stat, to folk, to nationer, ingen besættelse, ingen vold.

Den israelske højrefløj kaldte ham en »forræder«. Det fik ham til at tage ordet til revision. Den forræder, der svigter sine egne for tvivlsomme fordele, fandt han foragtelig. Men hvis forræder er den, som tør ændre sig i forhold til andre, som ikke kan eller vil forandring, hader forandring og ikke kan forestille sig andet end at forandre dig – så stillede Oz gerne op som forræderen, som udfordrede Israels fanatikere.

Han tilbød sig til et aldrig opslået professorat i sammenlignende fanatisme og følte sig som tidligere jerusalemit topkvalificeret.

Det meste af sit voksne liv tilbragte han i Kibbutz Hulda og Arad på kanten til Negev-ørkenen, de seneste år i Tel Aviv. Både hans romaner og hans essays portrætterer og dissekerer Israels udvikling og hvad dertil hører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I romanen ’Judas’ foldede han hele forræderitemaet ud. Han favnede, som Bjørn Bredal begrundede sine seks hjerter til romanen, »det høje og det dybe, det historiske og det aktuelle, det mandlige og det kvindelige, det politiske og det psykologiske« – endnu en mesterlig ’Fortælling om kærlighed og mørke’, titlen på Oz’ erindringsroman og omdrejningspunktet for hans formidable forfatterskab.

Amos Oz havde mange flere ord i sig. Han døde af cancer. Fred oplevede han ikke. Men hans argumenter for fredens nødvendighed er så stærke som nogensinde.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden