Togulykken over Storebælt på årets første arbejdsdag virker særlig stærkt på forfatteren Katrine Marie Guldager, for hendes far var en af de otte, der døde i togulykken i Sorø. Hendes oplevelse er, at meget kan blive godt igen, men aldrig det samme.

Katrine Marie Guldager mistede sin far i Sorø-togulykken for 30 år siden: »Over for det helt meningsløse er det, som om noget slukker i os«

Foto: Les Kaner
Foto: Les Kaner
Lyt til artiklen

Onsdag morgen var en af den slags morgner, hvor man ville ønske, at man ikke var stået op, at dagen ikke var begyndt eller eventuelt kunne spoles tilbage. Først var der kun tilskadekomne på Storebælt, så var der pludselig seks dræbte, et tal, der siden blev opjusteret til otte.

Ordet katastrofe kommer af de to græske ord ’katá’ og ’strophé’, som tilsammen betyder en slags omvending eller et vendepunkt. For de pårørende til de omkomne er det ikke stærkt nok. Ulykker, som den, vi har været vidner til i denne uge, vil være noget, de involverede skal leve og kæmpe med i mange år. Og her tænker jeg ikke kun på passagerer og pårørende, men også på togførere, redningsfolk og politifolk, som alle, til trods for at de er professionelle, sagtens kan være dybt berørt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her