0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Hvorfor skal jeg pakke mig ind?«: Danske bøger har givet undertrykte muslimske kvinder mod til at gøre oprør

Sara Omars roman ’Dødevaskeren’ får kvinder fra traditionsbundne og strengt religiøse familier til at tage det opgør, de kun har turdet drømme om. Politiken har talt med en række kvinder om romanen, der gav dem det afgørende skub.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Ghada Hillawi er en af mange unge kvinder, der har læst Sara Omars roman 'Dødevaskeren' om kvindefjendske traditioner og regler i strengt religiøse miljøer. Som for mange andre kvinder blev romanen en øjenåbner: Ghada Hillawi har sagt fra.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Allerede som barn i Irak undrede den nu 33-årige Ghada Hillawi sig over forskelsbehandling og undertrykkelse i familierne omkring sig.

Der herskede en uantastet forskel på pigers og drenges privilegier, bemærkede den lille pige, som i dag bor i Danmark og har en dansk kæreste.

Men 30. november 2017 skete der noget, der skulle ændre hendes og andre kvinders liv: Ind på den litterære scene sprang en ung, kvindelig forfatter med en roman, der med forfatteren Sara Omars egne ord kunne koste hende livet: ’Dødevaskeren’ beskrev en uhyrlig undertrykkelse i strengt muslimske praktiserende miljøer, og med sine usminkede beskrivelser af vold og tvang i familierne væltede Sara Omar presse, sociale medier og offentlighed.

Hun blev de kulturelt og religiøst undertrykte, hidtil tavse kvinders stemme. I løbet af den første måned blev bogen og budskabet om, at nok er nok, solgt i 50.000 eksemplarer. Og nu fortæller Ghada Hillawi og en række andre af Sara Omars læsere, at romanen har fået dem til at tage et opgør med traditioner og tvang.

»Den bog gav mig et skub«, siger Ghada Hillawi, som er en af de kvinder, Politiken har talt med.

Litteraturen sætter opgør i gang

For nogle har romanen været dråben, der fik dem til at flygte fra deres familier. For Ghada Hillawi gav romanen det mod, der skulle til, for at hun kunne tage et opgør med sin mor:

»Romanen gjorde, at jeg kunne konfrontere min mor med spørgsmålet: Hvorfor skal jeg pakke mig ind, for at en eller anden mand kan få et trofæ, mens han både fester og har kærester?«, siger Ghada Hillawi, der også peger på den kvindelige marokkanske forfatter Zakia Khairhoum som en afgørende inspiration.

På danske krisecentre, som blandt andet Randers Krisecenter, har man ligeledes bemærket, hvordan romaner og debatoplæg har fået kvinder til at tage det opgør, de måske længe har drømt om.

»Bøgerne gør, at kvinderne får en fortælling at tale ud fra uden nødvendigvis at skulle tale om sig selv. Når kvinderne kommer her, har de taget stilling, men mens de går med de svære overvejelser om at forlade familien, har romanerne en kæmpe betydning«, siger Hanne Rugholm, centerleder på Randers Krisecenter.

Medarbejderne og ledelsen på krisecentret har lagt mærke til, at litteratur er med til at »sætte en bevægelse i gang«, siger Hanne Rugholm og nævner Geeti Amiris selvbiografi, ’Glansbilleder’, Elmas Berkes roman ’Tavshedens pris’ og senest Sara Omars ’Dødevaskeren’.

På Danner venter direktør Lisbeth Jessen, at »Sara Omars meget vigtige roman« i de kommende år vil spille en stadig større rolle. Hun fortæller, at det hos dem især er den medarbejder, der i over 20 år har taget sig af centrets kvinder fra mellemøstlige og strengt religiøse miljøer, som har oplevet tendensen. Medarbejderen har fortalt Lisbeth Jessen, at kvinderne »næsten altid lige har læst eller hørt om en roman«, som har givet dem det sidste skub.

Annonce

Læs mere