Klaus Riskær giver det, Radio24syv kalder en »intellektuel gibbernakker«, når han i radioprogrammet ’Riskærs Fredagsbar’ snakker med lyttere, der ringer ind, om alt.
Fredag blev den lille skarpe så alligevel for skarp, da en mand, der kaldte sig Thorleif, ringede ind for at tale om aktiv dødshjælp.
Manden, der påstod at være bedemand, kom dog pludselig til at fortælle om, hvordan han havde »slukket for alle apparaterne« knyttet til en kammerat, der lå lammet på sygehuset efter en motorcykelulykke.
For,som Thorleif sagde, »kunne han se i kammeratens øjne, at det var det, han bad om«.
Det er også bare umuligt at forudse alting, når man laver live-radio
Klaus Riskær forsøgte flere gange at advare manden, da det hele mere eller mindre var en utvetydig tilståelse af mord.
Efterfølgende har Radio24syv valgt at klippe hele sekvensen med manden ud af den podcast, der er tilgængelig på nettet.
Folk skal kende konsekvenserne
Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør på Radio24syv, Jørgen Ramskov, siger, at man har klippet det hele ud, fordi det ikke virkede,som om manden vidste, hvad han gjorde.
»Manden skal ikke uforvarende komme til at tilstå et mord i radioen«.
I plejer da ellers ikke at være bange for kontroversielle udtalelser på jeres kanal?
»Nej, vi har før haft andre til at tale om aktiv dødshjælp i radioen, og også andre kontroversielle emner. Men her ved vi ikke, om lytteren egentlig er klar over, hvad han er i gang med. Derfor klipper vi det ud. Hvis manden har lyst til at tilstå en forbrydelse i radioen, må han gerne det. Men vi skal være sikre på, at han forstår konsekvenserne af det, før vi lader ham gøre det«.
Journalist efter druk og narkofest: Jeg har afsløret kammerateri i filmbranchenJørgen Ramskov forklarer, at man altid får oplysningerne på dem, der ringer ind, og hører, hvad de gerne vil snakke om, før de kommer ud i æteren.
»Det er bare umuligt at forudse alting, når man laver live-radio. Det kunne jo også have været hadefulde eller racistiske beskeder, eller alt muligt andet, folk kunne finde på at sige. Vores værter er trænede i at få folk til at stoppe, og hvis tingene løber helt af sporet, trækker produceren ganske enkelt stikket«, siger Ramskov.
En kendt radiotrold
Flere lyttere har efterfølgende kontaktet Radio24syv og fortalt, at de har hørt manden ringe ind til andre programmer på andre radiostationer.
Radio24syv har også selv fundet ud af, at mandens navn findes, men at han ikke er bedemand.
»Han er vel en radiotrold, eller hvad man skal kalde ham. Uanset hvad kan vi jo ikke stole på hans historie. Men han har jo ikke begået noget ulovligt over for os, og intet tyder altså heller på, at han skulle have gjort det, han omtalte i programmet«, siger han.
Radio24syv har nu lukket sagen.
fortsæt med at læse








