Komponisten Tjajkovskij levede et vanskeligt liv.
Som homoseksuel i 1800-tallet kunne han ikke være åben om sin seksualitet. Der er diskussion af, hvordan han døde, men for den norske topinstruktør Stefan Herheim står det klart, at det skyldtes indtagelse af et glas isvand inficeret med kolerabakterier, som komponisten drak med vilje. Den ærefulde udvej, hvis ikke han ville skandaliseres offentligt.
Med denne teori som udgangspunkt har Herheim taget et radikalt greb om Tjajkovskijs opera ’Spar Dame’, der fortæller den tragiske historie om den unge officer Hermann, som mister kæreste, forstand og til sidst livet på grund af kortspil. I stedet for at koncentrere sig om Hermanns skæbne har Herheim ladet komponisten Tjajkovskij fuldstændigt erobre scenen, og efter premieren i Amsterdam for to år siden blev forestillingen hyldet. Næsten samtlige medvirkende er klædt ud som den russiske komponist, og alle render rundt med et glas vand.
Når en drag queen vælter rundt i en opløst digterhjerneMen englænderne er not amused. The Guardians anmelder giver bare to ud af fem mulige stjerner. Hun mener, Herheim bruger al sin opmærksomhed på Tjajkovskij og glemmer operaen. Til gengæld har hun ros til Philipp Fürhofers scenografi, der får menneskemængder til at dukke op »som ved magi«. Af sangerne er det imidlertid kun barytonen Vladimir Stojanov, der synger Tjajkovskij, hun kan lide. Hverken sopranen Eva-Maria Westbroek eller tenoren Aleksanders Antonenko i operaens hovedroller vækker begejstring.
Instruktøren rammer ved siden af
The Telegraph holder sig også på de to stjerner og kalder opsætningen »så skør og dunkel, at det forvirrede publikum ikke engang kunne mønstre viljen til at buhe«.
Heller ikke det respekterede netmedie Bachtrack var positivt stemt efter den første opførelse på Royal Opera House i søndags. »På mig virker det indlysende, at ethvert kunstværk er en interaktion mellem skaberen og det skabte, og tre timer var frygtelig lang tid konstant at blive mindet om det i«, skriver Bachtracks anmelder.
Mesterinstruktør overvinder alle vanskeligheder i Verdis stivbenede værkSelv briternes svar på Information, The Independent, er enig i, at Herheim rammer ved siden af. Når avisen alligevel kravler op på tre stjerner, skyldes det Herheims klare talent for personinstruktion – og så sangerne: »Bortset fra Aleksanders Antonenkos smerteligt hårdtklingende Hermann er al sangen enten god eller fremragende«, skriver avisen, der runder af med at sige, at forestillingen trods »iscenesættelsens perversitet er et show, man skal se«.
fortsæt med at læse
