0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

»Du er en midaldrende key account manager iført dit livs første heldragt i lycra. Og du skal fandeme bare forbi folket på cykelstien«. Sådan lød et af mange opdrag til Ena Spottag, da billederne til denne artikel skulle tages.

Succes-skuespilleren Ena Spottag udfordrer de klassiske kvindeidealer: »Jeg havde ikke troet, at folk overhovedet gad se på sådan en som mig«

Hvis nogen putter Ena Spottag i en kasse, sparker hun låget af. For hvem siger, at man ikke kan spille Ofelia, selv om man langt fra er prototypen på den spinkle yndefulde skuespillerinde? At man ikke kan klæde sig som en dreng, når man er en pige? Eller at man ikke kan være med i ’Vild med dans’, når man lige har vundet en Reumert? I kraft af sine kurver er skuespilleren blevet en både frivillig og ufrivillig opponent til branchens kvindeideal.

FOR ABONNENTER


Fra 9.februar kan hun opleves på Edison i Rune David Grues iscenesættelse af den tyske filosof og pessimist Arthur Schopenhauers manuskript ’Kunsten at være lykkelig’, som er en slags selvhjælpsbog, der oplister en række leveregler for, hvordan livet kan gøres så tåleligt som muligt. Ifølge Schopenhauer er et lykkeligt liv kun lig med at leve mindst muligt ulykkeligt. Urealistiske drømmerier er tidsspild. Man skal kende sine begrænsninger. Lykken opnås bedst ved at acceptere, at livet ikke er mere end bare det at leve.

»Jeg synes, det er en forestilling, som taler meget ned i vores tid. Min rolle har f.eks. en lang misundelsesmonolog om Instagram. Vi befinder os jo i en tid, hvor man hele tiden viser, hvor godt det går, og hvor vi får skabt en uopnåelig stræben efter lykke, fordi vi ikke er ærlige og skaber nogle drømmebilleder, som er sindssygt urealistiske«, begynder Spottag.

»Jeg er stoppet med at følge folk på Instagram, fordi deres liv ligger for tæt op ad den drøm, som er idealet, men som ligger alt for langt fra mit liv. Det skal se lækkert ud med lækre kvalitetsting, men hvis jeg skulle tage ærlige billeder af mit liv, bor jeg jo lidt ligesom Kylling fra ’Bamse og Kylling’ – med nogle underbukser i det ene hjørne og en actionfigur i det andet. Min søster har også sagt, at man ser så mange kvinder, hvor man tænker: Du har bare ikke udflåd i dine underbukser, og det er så hårdt, for hvor er jeg i det der? Jeg findes ikke«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce