Ingenting har forandret sig, synger Lukas Forchhammer på det første nummer, da han kommer til syne på scenen iført en skjorte uden på den obligatoriske hvide undertrøje. I løbet af aftenen kommer først skjorten og så undertrøjen af, så der bare er overkroppen. Lukas Forchhammer er blevet veltrænet og voksen. Sådan da.
Det starter storladent, men det progrock-agtige munder hurtigt ud i en meget Lukas Graham’sk klaverfigur, enkel og fængende, og så gør Forchhammer sig klar ved mikrofonen. Så vælter ordene kontrolleret ud af munden på ham - ‘Not A Damn Thing Changed’ ville klart være den ondeste karaoke.
