Så længe der findes konger og dronninger, prinser og prinsesser, fyrster og fyrstinder etc., vil der også findes portrætmalere – med en fyldt ordrebog!

Ikke engang enevældens forvandling til konstitutionelt monarki og demokratiets indføring har ændret meget ved denne meget historiske form for kunstnerisk aktivitet. I forbindelse med folkestyret har førende portrætmalere faktisk fået endnu flere opgaver at bruge lærred og oliefarve på – ud over statsministre og områdeministre også partiformænd, folketingsformænd etc. Hvortil kommer hofmarskaler, bankdirektører, fondsdirektører, forbundsformænd og snesevis af andre samfundsstøtter, der også ønsker en plads på væggen i nationens store portrætgalleri.