Folk gispede efter vejret og pegede i retning af maleriet, der forestillede en lille pige med rød ballon.
Da ’Girl With Balloon’ af den anonyme britiske streetartkunstner Banksy i oktober 2018 blev solgt for et betragteligt millionbeløb på en auktion hos Sotheby’s i London, destruerede det sig selv kort efter hammerslaget. I hvert fald delvist.
Halvdelen af maleriet forsvandt ud af rammen og blev i samme ombæring klippet i strimler. Banksy havde, viste det sig, skjult en makulator i billedrammen, som var indstillet til at selvudløse, hvis værket blev solgt på en auktion.
Milliondyrt Banksy-kunstværk makulerer sig selv efter salgOg hvad stiller man så op med et halvt destrueret værk?
Den anonyme person, der havde budt omkring 9 millioner danske kroner på værket, endte med at gennemføre købet, og nu er kunden gået med til at udstille det halvt destruerede maleri på det tyske Stuttgart Staatsgalerie fra 7. marts, skriver Artnews.com.
Værket får ikke én bestemt placering, men kommer til at vandre rundt i museets forskellige haller, hvor det vil tage plads mellem værker af Picasso, Rembrandt og andre af kunsthistoriens koryfæer.
Det er et forsøg på at mime den jagt på anonyme Banksys virkelige identitet, som optager mange i kunstverdenen, men også en undersøgelse af værkets kunstneriske kvalitet, siger museet.
»Vi vil gerne undersøge værkets relevans i et perspektiv, der strækker sig længere end den aktuelle hype på kunstmarkedet«, skriver en talsmand for museet til Artnews.com.
fortsæt med at læse






