Endnu har Corner og Sophienholm i Lyngby ikke fejret kobberbryllup. Men dette fornuftsægteskab ser ud til vare. Meget albuerum er der aldrig i dette årlige møde mellem en ret stor sammenslutning, der siden Kunsthal Charlottenborgs omstrukturering er blevet husvild, og så et ikke ret stort udstillingssted ved Bagsværd Sø.
Til gengæld er dette 1700-tals palæ smukt beliggende i så typisk danske naturomgivelser, at de næsten kunne være inspiration for mange af udstillingens landskabsmalerier. Ja, sådan nogle finder man også her – endda i 2019. Pluralismen lever. Men på bekostning af udviklingen.








