Det er et paradoks, der er lige til at sætte tænderne i. Tænk, at det er filosofihistoriens überpessimist Arthur Schopenhauer, der står bag værket ’Kunsten at være lykkelig’. Det er ikke en joke.
Men hans lille lykkelære med 50 leveregler udspiller sig godt nok på kulsort bund. Som leveregel nr. 14 lyder: »Husk, det bliver kun værre, end det er nu«. Spørgsmålet om lykke handler således om at reducere den grundlæggende følelse af at være ulykkelig. Altså hvordan får man »en tålelig tilværelse«?








