En vittig hund omdøbte i sin tid Nikolaj Nørlunds andet soloalbum, ’Nye optagelser’, til ’Nye selvoptagelser’. Det var ikke alene morsomt, men også temmelig uretfærdigt.

Der kunne måske godt være noget navlepillende intimt over Nørlunds tonenedfald, men rent faktisk har Nørlund i nærmest enestående grad vist sig som en musiker, der er utrætteligt nysgerrig i sin optagethed af andre kunstnere og af deres ord og visioner. Af at fortolke dem og samarbejde med dem.