0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Google og Facebook beskyldes for at stå bag massive borgerprotester i en af EU-historiens største lobbykrige

Kampen om ophavsret har ført til en af EU-historiens største lobbykrige.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

To års intens lobbykrig kulminerede i sidste uge, da EU-Kommissionen i en spektakulær artikel på hjemmesiden medium.com gik direkte til angreb på Google og Facebook.

Kommissionen beskyldte de store amerikanske techgiganter for at lyve og forføre befolkningen i kampen mod en historisk reform af internettet, der skal tvinge netgiganterne til at betale mere for musik, film og tekster på deres platforme. Milliarder af kroner er på spil.

Under overskriften ’Sådan blev masserne overbevist om, at de skulle redde dragen og slagte ridderen’ anklagede kommissionen techgiganterne for at skabe en græsrodskampagne, der har fået det til at se ud, som om »EU handler imod folkets vilje«.

100.000-vis af vrede borgere har protesteret mod EU’s ophavsretsreform.

En række rettighedsorganisationer, heriblandt danske Koda, mener også, at Google og de store techvirksomheder stod bag og dermed har manipuleret politikere og befolkningen ved at skjule deres lobbyvirksomhed bag tilforladelige græsrodsbevægelser.

»Man fører den almindelige befolkning bag lyset. Ville så mange støtte, hvis de vidste, hvem der stod bag kampagnen? Det tror jeg ikke«, siger direktør i Koda Anders Lassen, der også er formand for den europæiske sammenslutning af rettighedsorganisationer, Gesac.

Efter massiv kritik valgte EU-Kommissionen i denne uge at trække sin kritiske artikel tilbage med den begrundelse, at sproget var »upassende«. Selve indholdet har kommissionen ikke beklaget.

Ville så mange støtte, hvis de vidste, hvem der stod bag kampagnen?

Slagsmålet handler om den reform af copyright på nettet, der er på vej i EU, og som skal sikre, at store techvirksomheder som Google, YouTube og Facebook bliver ansvarlige for det indhold på deres tjenester, der er omfattet af ophavsretten. Det vil sige musik, film, videoer, billeder og tekst, som andre har lavet, og som brugerne deler massivt på især YouTube og Facebook.

I dag er det i princippet den enkelte bruger, der er ansvarlig, hvis vedkommende lægger eksempelvis musik eller film op på tjenesterne, der ikke er omfattet af en aftale med rettighedshaverne. Techgiganterne skal først reagere, hvis de bliver gjort opmærksomme på, at nogen ulovligt deler materiale på deres tjeneste.

Reformen kan tvinge blandt andre YouTube og Facebook til at betale mere for det materiale, der er omfattet af copyright, sådan som eksempelvis streamingtjenesten Spotify er tvunget til.

Tusindvis af mails til Rohde

EU-politikere som den radikale Jens Rohde, der har siddet centralt i forhandlingerne om direktivet, er blevet bombarderet med mails fra bekymrede borgere som led i kampagnen #SaveYourInternet.

På 14 dage i juni sidste år – op til en vigtig afstemning i Europa-Parlamentets retsudvalg – modtog Jens Rohde daglig 10.000-vis af mails, der protesterede mod direktivet. Presset var så massivt, at serverne gik ned.

Også en række andre medlemmer af Europa-Parlamentet modtog daglig tusindvis af mails i det, der bliver kaldt en af de største og mest alternative lobbykrige i EU’s historie.

»De arbejder lidt på samme måde, som cigaretindustrien gjorde i gamle dage. Hvor de brugte alle mulige uigennemsigtige tricks. Parlamentet går meget op i, at lobbyarbejdet skal være gennemsigtigt. Her har man benyttet sig af en masse teknik, der ikke er gennemskuelig for den enkelte«, siger Jens Rohde.

Men Google afviser kategorisk, at søgegiganten har skjult sig bag græsrodsorganisationer i kampen mod ophavsretsreformen.

»Vi er helt igennem uenige i de påstande. Vi har slet ikke behov for at dække vores position. Tværtimod. Vi har været fuldstændig åbne og transparente omkring vores position i copyright-spørgsmålet i blogindlæg, interviews og debatindlæg«, skriver Mark Jensen, talsperson for Google i Nordeuropa, i en mail.

Google afviser også påstanden om, at hele modstanden mod ophavsretsreformen udelukkende handler om at varetage de store techvirksomheders interesser.

»Rigtig mange stemmer har offentligt rejst deres bekymring omkring det nye copyright-direktiv. Det er et klart tegn på, at spørgsmålet rækker langt ud over Googles og YouTubes interesser«, skriver Mark Jansen.

En lang række uafhængige it-organisationer og civile interesseorganisationer har rigtig nok været imod reformen. De frygter, at reformen vil indskrænke brugernes muligheder for at dele og udvikle materiale på nettet. Og at reformen vil tvinge mange tjenester til at fjerne alt for meget indhold af frygt for at overtræde copyright-reglerne. På den måde vil de i realiteten komme til at censurere internettet.

Store penge fra techgiganter

Men en gennemgang af de organisationer, der står bag kampagnen #SaveYourInternet, viser, at de har meget tætte forbindelser til techindustrien og Google.

Kampagnen er iværksat af foreningen Copyright for Creativity, der er skabt af de store techvirksomheders interesseorganisation CCIA. Og Copyright for Creativity, C4C, ledes i dag af EU-lobbyisten Caroline De Cock, der har arbejdet som lobbyist for Google.

Det er ikke lykkedes Politiken at få en kommentar fra Caroline De Cock, men i december oplyste hun til organisationen Corporate Obeservatory Europe, at techgiganternes interesseorganisation CCIA betaler to tredjedele af C4C’s budget.

C4C er en sammenslutning af en lang række interesseorganisationer, der er enige i spørgsmålet om copyright på nettet. Heriblandt paraplyorganisationen European Digital Rights, som samler en række europæiske græsrodsorganisationer inden for it-rettigheder og har den danske IT-Politisk Forening som medlem.

Annonce

Formanden, Jesper Lund, siger, at Google og techvirksomhederne ingen indflydelse har haft på selve kampagnen, selv om de har finansieret C4C. Derimod er det European Digital Rights, EDRi, der primært har stået for indholdet i kampagnen.

»Set i bagklogskabens ulideligt klare lys ville det have været bedre, hvis det havde været EDRi, der betalte det hele selv eller fandt finansiering uden om C4C. Det vil jeg gerne medgive. For det har givet os mange problemer, at man har beskyldt os for at føre en kampagne finansieret af andre«, siger han.

En anden stor aktør i kampen mod reformen er den canadiske ngo Open Media, der bryster sig af, at have fået 143.000 til at sende protestmails til medlemmer af EU-Parlamentet.

Googles tidligere politiske chef sidder i bestyrelsen, og ngo’en er støttet økonomisk af Google.

»Som en af mange donorer er vi helt åbne omkring, at vi støtter Open Medias arbejde for et åbent internet, og vi respekterer deres organisatoriske og redaktionelle frihed«, skriver Mark Jansen

YouTube, der er ejet af Google, har også promoveret SaveYourInternet-kampagnen for at mobilisere brugere af tjenesten til at protestere mod reformen.

De politiske forhandlere i EU blev i sidste uge enige om copyright-reformen, der nu kun mangler en godkendelse af Europa-Parlamentets plenarforsamling. Det sker formentlig i marts eller april.

Kampagnen mod reformen fik forhalet processen, men med en snarlig vedtagelse af de nye regler vil forhandlinger med forskellige rettighedshavere afgøre, hvor stor regningen bliver for techgiganterne.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?