Du er forvirret«, er der en af skuespillerne, der udbryder, idet han også afbryder stykket, der hele tiden, utroligt nok, både føles genkendeligt og totalt uforståeligt.
’En forestilling om kærlighed’ er både det mest irriterende og fascinerende stykke, jeg har set i år. Hylende prætentiøst, ironisk selvsmagende metateater og alligevel mærkværdigt forførende. Teater, der giver publikum noget, det slet ikke havde regnet med. Men altså også en hel del mere.








