0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsordførere: Musik skal fylde mere i sundhedsvæsenet

Både Socialdemokratiet, Alternativet, DF og Venstre mener, at sundhedsvæsenet mangler ressourcer for at inkorporere musik i behandlinger.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Brugen af musik på danske hospitaler er tilfældig og ufokuseret. Det er konklusionen på en ny rapport fra komponistforeningen DJBFA og Nordjysk Center For Kultur Og Sundhed.

Mens 75 procent af landets hospitaler bruger musik i en eller anden grad i forbindelse med patientbehandling, er det kun omkring en tredjedel af landets afdelinger, der har en struktureret tilgang til brug af musik i behandlinger – f.eks livemusik, patientkor eller musikterapi.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, ønsker at øge vidensniveauet på landets sundhedsafdelinger og derved forhåbentligt få alle landets hospitaler til at bruge musik som behandling.

»Jeg er ikke i tvivl om, at det her er et område, hvor man vil se en enorm udvikling henover de næste år. Og her ønsker vi, at vi skal komme op på højde med Sverige og andre lande, som i mange år har arbejdet med det. Vi har et ønske fra socialdemokratisk side om, at vi skal lave et handlingskatalog, som kommuner, regioner, virksomheder, patientorganisationer kan gøre brug af«, siger han.

Rapporten konkluderer yderligere, at landets sundhedsafdelinger har et ønske om at bruge musik mere aktivt, men at de mangler ressourcer og hjælp til at komme i gang. Flemming Møller Mortensen mener, at man godt kan bruge penge og ressourcer på musik uden at spare på andre områder.

»Vi lever i et land, hvor vi heldigvis ikke skal sige enten eller, når det drejer sig om patienternes helbredelse og sikkerhed. Her har vi råd til at sige både og. Vi skal være et land, der også er innovative på det her område, og vi er virkelig glade for, at både faglige miljøer og forskningsmæssige miljøer rejser sig«, siger han.

DF: En mulighed for win-win

Alternativets politiske ordfører mener heller ikke, det er et område, hvor der skal spares, selv om sundhedsafdelinger klager over personalemangel.

»Det er to helt forskellige diskussioner. Det ene handler om, om der er nok hænder i sundhedsvæsenet til at løse de opgaver, der er. Det andet handler om, hvordan kan vi styrke andre tiltag, så det har ingen ting med hinanden at gøre«, siger Rasmus Nordqvist, der understreger, at de er fortalere for mere musik i sundhedsvæsenet.

Også Dansk Folkeparti mener, at mere musik i sundhedsvæsenet er en god ide, og at det skal ske gennem et vidensløft på de forskellige afdelinger rundt om i landet. Det fortæller partiets sundhedsordfører, Liselott Blixt:

»Man har kunnet se, at musik hjælper i de tilfælde, hvor det bruges. Vi har kunnet se en effekt og derfor også på et tidspunkt sat penge af til satspuljen. Vi mangler viden, og derfor synes jeg, at oprettelsen af et videnscenter og nogen til at forklare, hvordan vi kan bruge det, vil være en win-win-situation, hvor man kan være med til at gøre det nemmere og bedre for de mennesker, det drejer sig om«, siger Liselott Blixt.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, skriver til Politiken, at »fra Venstres side så vi gerne, at musikken i højere grad kunne finde vej ind på f.eks. plejecentre og bidrage til at reducere neuropsykriatriske lidelser«.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden