Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Musik kan hjælpe under operationen: Alligevel bruger kun hvert tredje hospital musikbehandling

Kun en tredjedel af landets hospitaler bruger musik som en struktureret og fokuseret del af patientbehandling, viser ny rapport. Musik har mange lindrende effekter, og hospitalerne vil gerne, men de mangler hjælp og viden, siger de.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens sygeplejerskerne på OUH gør klar til at skyde næste skud kemobehandling ind i kroppen på en 54-årig mandlig kræftpatient, står et orkester klar med deres instrumenter.

De begynder at spille Tracy Chapmans klassiker ’Fast Car’.

Musikken fjerner for en stund patientens fokus fra hans lymfekræft og den forestående kemobehandling. De konservatorieuddannede musikere spiller det bedste, de har lært, og under hele nummeret undrer patienten sig over, hvad det dog er for et trommelignende instrument med strenge, den ene musikant spiller på?

»En oplevelse, som jeg aldrig vil glemme. Selv om jeg nogle gange måske har set ’ligeglad’ ud, har jeg nydt musikken hver gang«, skriver patienten efterfølgende i et brev til holdet, der har stået for livemusikken under hans kræftbehandling.

Patienten forklarer i brevet, »at når man sidder oppe klokken 3 om natten, og kemoen virker ud i hele kroppen, og man ikke kan sove«, så er det den slags oplevelser, man husker på og igen kan falde til ro.

Instrumentet var for resten en kalimba.

Musikken har en effekt

Musik kurerer ikke patientens lymfekræft, men der er efterhånden masser af videnskabelig evidens for, at musik er sundt. Ikke bare som en balsam for sjælen efter en lang dag på jobbet, eller fordi en god koncert kan give en ud af kroppen-oplevelse og humøret et nøk opad. Nej, musik har flere beviseligt gavnlige effekter i en masse forskellige sygdomsforløb.

For eksempel findes der flere steder i landet kol-kor, der kan hjælpe kol-patienter med at øge deres lungekapacitet, og artikler i det videnskabelige tidsskrift Nature konkluderer, at Parkinson-patienter kan få nemmere ved at gå, hvis de har musik med det rette tempo i ørerne.

Derudover hjælper det blandt andet også med afledning, afslapning, stress- og angstreduktion, hvilket kan gøre patienters hospitalsoplevelser nemmere og mere behagelige.

Så hvorfor bliver musik ikke udnyttet mere produktivt i forbindelse med behandling på danske hospitaler?

Det spørgsmål stiller komponisternes danske interesseorganisation, DJBFA, på baggrund af en ny rapport udarbejdet i samarbejde med Nordjysk Center for Kultur og Sundhed (NOCKS) ved Aalborg Universitet.

I undersøgelsen, der er den hidtil største af sin art i Danmark, svarer 315 ledende sygeplejerske fra 24 hospitaler fordelt på landets fem regioner samt alle danske hospicer på, hvordan de bruger musik på deres respektive institutioner.

Mens 95 procent af hospicerne bruger musik, er tallet 75 procent blandt hospitalsafdelingerne. I de fleste tilfælde er der tale om ustrukturerede tiltag, såsom at patienterne kan lytte til musik på deres eget udstyr. Kun cirka en tredjedel af hospitalerne har ifølge rapporten en fokuseret indsats med musik. For eksempel et patientkor, en musikterapeut eller livemusik.

Region Sjælland klarer sig dårligst i undersøgelsen, hvor 36 procent af regionens hospitaler ikke har nogen musiktiltag.

Ifølge formand for DJBFA, Susi Hyldgaard, er det kritisk, at landets hospitaler ikke formår at udnytte musikken, når »der efterhånden findes så meget evidens for, at musik har en gavnlig effekt på patienter«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi vidste godt, at det haltede. Der er mange steder, f.eks. på hospicer, hvor de arbejder meget professionelt med musik, men på hospitalerne halter det, fordi der ikke konsekvent er indført og implementeret musik på det niveau, som der burde være«, siger Susi Hyldgaard.

Hyldgaard understreger, at hun ikke bebrejder de enkelte hospitaler for den manglende implementering, men at løsningerne burde komme i form af et videnscenter og et rejsehold, der kan lære hospitalerne at inkorporere musik.

»Når vi arbejder professionelt med musikken, kan den rent faktisk gå ind og virke. Vi har en tendens til at tænke, at lægen er omdrejningspunktet, når man bliver indlagt. Det kan jeg godt forstå, og vi mener heller ikke, musikken er det nye kirurgiske indgreb, men det kan være med til at løfte det indgreb, som lægerne skal lave, og kan give patienterne en bedre hospitalsoplevelse«, siger Susi Hyldgaard.

Kan være forebyggende

Lektor på Syddansk Musikkonservatorium Margrethe Langer Bro har skrevet ph.d.-afhandling om effekten af livemusik under kræftpatienters kemobehandling. Det var hende, der orkestrerede den ovennævnte opførelse af Tracy Chapmans ’Fast Car’.

Hun har på nært hold studeret, hvilken effekt musik kan have på patienter under en hospitalsbehandling. Alle 143 patienter, der var med i forsøget i forbindelse med ph.d.-afhandlingen, oplevede en angstreduktion i forbindelse med deres behandling i forhold til kontrolgruppen.

Margrethe Langer Bro understreger, at der er usikkerheder ved forsøget, men at det overordnet har vist, at musikken har en effekt.

»Hvis du lytter til musik, der betyder noget for dig, under din behandling, så er det en distraktion, og det kan øge dit velvære. Vi undersøgte, om musik kunne lindre den oplevelse, det er at gå i kemoterapi. Det er enormt svært at måle musik ud fra et skema på 20 spørgsmål, men i de efterfølgende kvalitative interviews viste det sig, at det har haft en væsentlig betydning for mange af patienterne«, siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som konservatorielektor arbejdede hun sammen med en gruppe musikere, der spillede livemusik udvalgt af patienterne. De kunne frit vælge, om de ville lytte til klassisk eller rytmisk musik. Det vigtigste var, at det var roligt og lå mellem 60-80 bpm (taktslag i minuttet).

Margrethe Langer Bro har i et tidligere forsøg med kræftpatienter undersøgt, hvordan musik kan lindre angst, smerter og mentale byrder for kræftpatienter. I afhandlingen er angst det primære parameter, der er målt ud fra, og det er der en god grund til:

»Det viser sig, at en stor del af kræftpatienter efter deres behandling udvikler decideret behandlingskrævende depression. Så derfor forsøgte vi at påvirke patienterne, så de på længere sigt kunne håndtere deres situation på en mere rolig måde«, siger hun.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden