Foto. Der var en periode – én kort en, insisterer det digitale kulturmagasin Hyperallergic – da rocken var kunst, ikke bare en mere tungrøvet udgave af pop.
Magasinet har været til udstilling i Bath, ’Peter Gabriel: Reflections’ hed den, (desværre allerede overstået) og den dokumenterede, som billedet herover, at rockmusikeren Peter Gabriel – i lighed med, åbenbart, David Bowie, The Queen, The Yes, Moody Blues og Emerson, Lake & Palmer – var en kunstner, der langt overskred sine ’beføjelser’ som musiker og indvarslede en form for modernisme, som rocken for længst har givet afkald på i dag.
Billederne, alle 29, er taget af Clive Arrowsmith op igennem 70’erne, og de viser en anden side af et rockikon. Hvor langt de fleste af dem iscenesatte sig selv i kejserlig pomp og pragt, er Peter Gabriels leg med Arrowsmith af en anden art, en lille uanselig kontormus af en rockstjerne, fotograferet i de romerske bade i Bath, svøbt i dampen fra badene, med lukkede øjne næsten som et ikon eller et memento mori, som om han er i gang med at transcendere fra sin fysiske form over i noget ren ånd.
Peter Gabriel var modstræbende frontfigur i progrockbandet Genesis (Skabelsesberetningen intet mindre, jojo) i årene 1967-75 og var kendt for at genopfinde frontfiguren. Gabriel gemte tit sit ansigt bag absurde masker på podiet, forputtede sig bag skærende lys. Måske for at bidrage til mytologiseringen, måske fordi han ærligt var genert.
