Mørke er magi. Utroligt, hvad man kan få øjnene op for, i takt med at de andre sanser spærres op.
Tænk, at jeg efter en times mørkelægning kunne blive så rørt over at se en stor skildpadde ligge helt alene i alt det sorte. Lige så stille bevægede den sig, som var den dukket frem fra myternes urmørke.








