Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Peter Brueghel den Yngres maleri af korsfæstelsen er stadig i sikre hænder

Peter Brueghel den Yngres maleri af korsfæstelsen er stadig i sikre hænder

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tyve stjal ikonisk maleri til 20 millioner kroner. Troede de. Politiet havde nemlig lavet en 'bytter'

Efter tip om et muligt tyveri fjernede italiensk politi et maleri til mere end 20 millioner kroner fra en kirke og erstattede det med en værdiløs kopi.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det gik fuldstændig som planlagt, da en gruppe tyve onsdag morgen stjal et berømt maleri fra Santa Maria Magdalena Kirke i Castelnuovo Magra i det nordlige Italien.

Pieter Brueghel den Yngres maleri af korsfæstelsen er mere end 20 millioner kroner værd, så tyvene må have jublet over deres store held, da de fragtede maleriet væk i en bil.

Lige indtil det gik op for dem, at de var blevet narret og havde stjålet en værdiløs kopi af originalen.

Samme aften meddelte politiet nemlig, at det havde fået et tip om, at nogen ville stjæle det værdifulde maleri. Derfor var det blevet fragtet til et sikkert sted og erstattet med den kopi, som det lykkedes tyvene at slippe af sted med, skriver en række medier, heriblandt The Guardian.

Det originale maleri, som kirken har haft i mere end et århundrede, blev allerede bragt i sikkerhed for en måned siden. I stedet blev der opsat kameraer sammen med kopien af mesterværket i kirken.

En hemmelighed

Få kendte til sandheden, men en af dem var byens borgmester, Daniele Montebello, der i timerne efter tyveriet måtte spille rollen som den ærgerlige borgmester, der fortalte offentligheden, at »det var et hårdt slag« at miste det værdifulde maleri.

Om aftenen gik han dog til bekendelse og fortalte om den fælde, politiet havde lagt for tyvene, og som han af hensyn til efterforskningen ikke måtte afsløre med det samme.

»Jeg takker politiet, men også nogle af de kirkegængere, der opdagede, at det ikke længere var originalen, der hang i kirken, men holdt på hemmeligheden«, sagde han ifølge The Guardian.

Politiet efterforsker nu de spor, tyvene har efterladt sig i kirken.

Peter Brueghel den Yngres maleri blev oprindelig doneret til kirken af en velhavende familie. Det blev gemt væk under Anden Verdenskrig for at undgå, at tyskerne tog det.

Og i 1981 lykkedes det nogle andre tyve at stjæle det, men det blev fundet igen efter nogle måneder.

Peter Brueghel den Yngre er søn af Peter Brueghel den Ældre, der anses for at være en af de største hollandske renaissancemalere. Peter Brueghel den Yngre er kendt både for sine egne værker og for sine kopier af sin fars værker.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden