Siden de første store demonstrationer 17. november sidste år har De Gule Veste sat dagsordenen i Frankrig, og politikerne samt en hærskare af politiske eksperter kommenterer dagligt udviklingen, som nu også får en række kunstnere til at reagere.
En af dem er den tyske instruktør Thomas Ostermeier, som lægger billeder af De Gule Veste og deres aktioner ind i teaterstykket ’Retour à Reims’, som i disse dage bliver opført i Espace Cardin i Paris.








