Tegning:: Claus Nørregaard/POLITIKEN

Debat

Fransk lærer om kvinder i Gule Veste: Macrons politik går først og fremmest ud over kvinderne

Oprørsbevægelsen De Gule Veste har fået bemærkelsesværdigt mange kvinder på barrikaderne.

Debat

Ana Azaria er en kvinde med en smittende energi. Hun er rolig og smilende, men hendes kropssprog emmer af indignation. Hun er mildest talt utilfreds med sin præsident, Emmanuel Macron, og beskriver de seneste 30 års økonomiske politik i Frankrig som »lussinger i ansigtet«.

Hun laver dertilhørende fagter, som om hun slår sig selv skiftevis på den ene og den anden kind.

»Bam, bam, bam, bam«.

Ana Azaria er inviteret til Danmark af den nyligt etablerede organisation Kvinder i Kamp for at fortælle om kvindernes rolle i den franske protestbevægelse De Gule Veste. Hun er i front hos den franske organisation Femmes Egalité, der kæmper for ligestilling og kvinders rettigheder.

Vi fanger hende, kort før hun skal holde oplæg for de fremmødte kvinder, og vi sidder ved et rødt metalbord, imens arrangøren fræser frem og tilbage i baggrunden og sørger for, at kaffe, te, øl og vin er på plads til de deltagere, der lige så stille ankommer.

Vi er ikke en organisation, som er imod mænd. Vi er imod de arbejdsgivere, som kun vil betale mindsteløn

Ana Azaria taler kun fransk, og de to tolke, som sidder på hver side af hende, oversætter hendes ord og de spørgsmål, hun bliver stillet.

Hvorfor støtter Femmes Egalité en bevægelse som De Gule Veste?

»I Femmes Egalité er der en masse kvinder, som er i en situation præget af fattigdom og prekære arbejdsforhold, som identificerer sig med De Gule Veste. Bevægelsen stiller nogle krav, som forener rigtig mange mennesker«.

Fælles krav

Protestbevægelsen De Gule Veste har de seneste måneder fået meget opmærksomhed for at lave ravage i Frankrigs gader og gøre oprør mod den økonomiske politik, der bliver ført af præsident Emmanuel Macrons regering. Men bevægelsen har også fået opmærksomhed for at engagere bemærkelsesværdigt mange kvinder, der ikke før var politisk aktive.

»Højere minimumsløn, højere pension, en bedre socialstøtte, genindførelse af formueskatten for de rigeste og selskabsskatter for store virksomheder, som længe har været fritaget. Det er nogle krav, som store dele af befolkningen kan genkende sig i, og det er de krav, som vi er med på«, siger Ana Azaria.

De Gule Veste er ifølge hende en »uhørt bevægelse« forstået på den måde, at den er opstået nedefra og op, den er uorganiseret, mangfoldig, og den samler mennesker på tværs af det politiske spektrum.

»Bevægelsen er skabt af mennesker langt fra de store byer, hvor der ikke er fagforeninger, politisk aktivitet eller andre former for organisering. Det er de dele af samfundet, der er ofre for den politik, der bliver ført. De Gule Veste har givet disse mennesker mulighed for at mødes og have et samlingspunkt«, siger Ana Azaria.

»I små samfund langt væk fra de store byer, der lukker skolerne, og børnene skal længere for at komme i skole. Hvem kører dem? Det gør kvinderne. Nærhospitalerne lukker, og når nogen skal på hospitalet, hvem kører dem så? Det gør kvinderne. Når butikkerne lukker, og man skal køre langt for at handle, hvem gør det så? Det gør kvinderne«.

Kvinder i oprør

Aftenens møde foregår i en lille bogcafé på Vesterbro, Oktober Bogbutik. Her er fyldt med bøger og blade, og på en hvid kvadratisk reol fra Ikea står litteratur af en række kommunistiske tænkere. ’Oktoberrevolutionens forberedelse’ af Lenin fra 1917 står i samlingen af fint indbundne bøger og får caféens navn til at give mening.

Der er revolutionær stemning i lokalet, hvor gennemsnitsalderen foruden min tilstedeværelse roligt sniger sig op over 50.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor tror du, at denne bevægelse har vækket så mange kvinder?

»Emmanuel Macrons politik går først og fremmest ud over kvinderne. Det er dem, der lider under hans politik. Det hele eksploderer lige nu, fordi han har speedet op for lovgivningerne. Der kommer nye love hele tiden, som er upopulære og imod befolkningens ønsker. Det er ham, der har sat gang i bevægelsen«.

Ifølge Ana Arazia er der kæmpe forskel på at være mand og kvinde i Frankrig i 2019.

»Der er en gennemsnitlig lønforskel på 26 procent. Kvinder tjener 26 procent mindre end mænd. Der er også en anden meget vigtig forskel, og det er at kvinderne gennemsnitligt arbejder 20 timer om ugen i hjemmet ud over deres almindelige arbejde, og mændene arbejder fire timer i hjemmet. Derfor ligger hverdagens gang og alle de overvejelser, der følger med, hos kvinderne – de oplever et evigt ræs«.

På andenpladsen

»Regeringens tiltag rammer især kvinder, og den ulighed, der var i forvejen, bliver værre med hans politik«, forklarer Ana Azaria.

Hun understreger, at Femmes Egalité ikke vil finde sig i et system, der konsekvent placerer kvinder på andenpladsen.

»Vi har set, at nogle af de allersvageste kvinder kæmper for mange af de samme ting, som De Gule Veste. Det er kvinder med lav indkomst, der er beskæftiget i typiske ’kvindeerhverv’ – rengøring, hjemmehjælp, butiksassistenter. De har fået nok nu«.

Imens vi taler, kommer flere og flere mennesker til. Der er højlydt snak i lokalet, og til sidst er de 26 klapstole af sort plastik næsten alle optaget.

Arrangøren af mødet giver tegn med to fingre. »Deux minutes«, siger hun, smiler og bevæger sig hurtigt videre. Det er tid til Ana Azarias oplæg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er I ikke med til at opretholde skellet mellem kønnene, når I sætter fokus på kvinders problemer og kampe, som om de er adskilt fra mænds?

»At mobilisere kvinder i en bevægelse for at gøre deres krav gældende styrker hele bevægelsen. Vi er ikke en organisation, som er imod mænd. Vi er imod de arbejdsgivere, som kun vil betale mindsteløn«, siger Ana Azaria.

»I den nuværende regering er kvinderne nogle af de værste. Det er kvindelige ministre, der har indført nogle af de værste politikker.Vi er imod en stat, som ikke lever op til sit ansvar. Det her er en bevægelse, der vil gennemtvinge, at det er arbejdsgiverne, de store virksomheder og de rigeste, der skal lægge penge i statskassen, og så er det ligegyldigt, om det er mænd eller kvinder«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden