Flere danske tv-profiler har oplevet at finde deres navn i falske artikler, der typisk har et skjult reklamebudskab. Ifølge cybersikkerhedsekspert er bagmændene blevet dygtigere til at camouflere sig.
Nej, Ulla Essendrop stopper ikke på 'Aftenshowet' for at sælge creme:Kendte danskere bliver misbrugt i falske reklamer
TV-værten Ulla Essendrop kunne for nylig finde sit navn i en række falske artikler, der fortæller hvordan hun har sagt sit job op for at starter et cremefima.
Flere danske tv-personligheder har oplevet at få deres navne misbrugt i falske artikler og reklamer.
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen
Henter...
Når Sofie Linde pludselig bliver fyret for at reklamere for en række skønhedsprodukter, eller Anders Matthesen kan redde sin konkurs ved at tjene penge på bitcoins, vil manges alarmklokker begynde at ringe.
Det er nemlig sket for flere danske medieprofiler, at de pludselig kan læse deres navne i falske artikler og reklamer, der florerer på internettet og de sociale medier. Artiklerne er ofte indledt med en form for løgn, der handler om deres job eller privatliv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
