Den danske billedteatermager Kirsten Dehlholms greb om popstjernen Björks album ’Vespertine’ er blevet til vellykket opera.

Björk, mikrobiologi og stort symfoniorkester mødes, og sød opera opstår

Videnskabskvinden i Björk-operaen 'Vespertine' laver først en kopi af sig selv for at undgå ensomheden. Foto: Hans Jörg Michel/Fotodrama
Videnskabskvinden i Björk-operaen 'Vespertine' laver først en kopi af sig selv for at undgå ensomheden. Foto: Hans Jörg Michel/Fotodrama
Lyt til artiklen

Vinden suser. En kvindestemme dukker op i det golde, forblæste landskab. Musikken vokser roligt i styrke, men den afslører samtidig en understrøm af uro. Kvindestemmen synger om kærlighed. Lyse børnekorstemmer i baggrunden blander sig sammen med vuggende, blidt huggende strygere, og naturlydene bliver ved med at spøge. Efterhånden med konkurrence fra futuristiske klange, der ikke stammer fra en syntheziser, men er skabt af et stort, klassisk symfoniorkester.

’Vespertine’ var et eksperimenterende popalbum om kærlighed, som Björk udgav tilbage i 2001. I dag regnes albummet for en af hendes mest skelsættende udgivelser. Det var dér, den islandske sanger og sangskriver vendte ryggen til store, tunge beats og i stedet vendte sig i retning af det intime, det hviskende og det dagligdags.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her