I Danmark har bl.a. Blox-byggeriet på Københavns havnefront affødt et arkitekturoprør. Nu skal det være slut med firkantede kasser i gamle bymiljøer. Man skal bygge smukt og tilpasset, skriver de. Oprøret lever nemlig som en side på Facebook.
Forbilledet kommer fra Sverige, hvor der i fem år har været en facebookside, der hedder Arkitekturopproret. De hader moderne arkitektur og elsker gammel. De hænger en af Sveriges førende nulevende arkitekter Gerd Wingårdh ud, de hader firkantede kasser, og citeret i flere landsdækkende svenske medier har de kåret Sveriges grimmeste by.








