Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Ikke så meget snak - Arya og Gendry går direkte til sagen. Var det frigørende eller forvirrende? Skribenten er i tvivl.

Nu skal der lukkes nogle plothuller i 'Game of Thrones': Arya Stark smider kludene til et hasteknald i borgkælderen

Arya Stark er ikke nogen lille pige længere, hun er over otte sæsoner blevet en voksen dræbermaskine med både former og ar. Foto: Screenshot fra serien
Arya Stark er ikke nogen lille pige længere, hun er over otte sæsoner blevet en voksen dræbermaskine med både former og ar. Foto: Screenshot fra serien
Lyt til artiklen

I Westeros er klokken fem minutter i lukketid. Apokalypsen er en iskold zombiehær på den anden side af borgmuren, og med kun fire afsnit tilbage er seriens univers blevet til en plotmæssig trykkoger. Winter is coming, og der er ikke noget som forestående katastrofer til at sætte gang i libidoen. Om det er reproduktionsgenerne eller tanker om ’den lille død’ før den store, der sætter ind, skal jeg ikke kloge mig på. I hvert fald går ingen tilsyneladende fri, og derfor endte vi i andet afsnit af ottende sæson endnu engang på bjørneskindet, denne gang i selskab med Arya Stark og Gendry, spillet af henholdsvis Maisie Williams og Joseph Dempsie.

De har ikke set hinanden siden engang i sæson tre, så der skal catches up, og det skal gå hurtigt. Efter en kort snak om forbandelser og igler på pikken kommer Arya direkte til sagen. Hun spørger, hvor mange han har været sammen med, og siger så: »Vi skal sikkert snart dø. Jeg vil prøve det, inden det sker«. Af ryger det tunge middelaldertøj, og Gendry ser måbende til fra den bunke sække, der udgør elskovssengen. Jeg må indrømme, et gisp også forlod mig, da jeg så scenen, for der er bestemt sket noget med Aryas person – og krop – siden Gendry sidst så hende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her