0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philippe Wojazer/Ritzau Scanpix
Foto: Philippe Wojazer/Ritzau Scanpix

Gnister flyver gennem luften, mens brandfolk forsøger at slukke ilden i den gamle katedral.

Bjørn Bredal efter en søvnløs nat: Det var bare et byggeri, der brændte. Men noget er væk. En lyd, først og fremmest

Synet af det høje spir, der styrtede i flammerne, var et mareridt. Og samtidig var billedet forvrænget, for det var langtfra så gammelt som selve bygningen, men begivenheder og bygninger får betydning ud over det umiddelbare. Bjørn Bredal skriver om den nat, hvor mange søvnløst fulgte ildens hærgen i katedralen i Paris.

FOR ABONNENTER

De to tårne på Notre Dame de Paris står endnu. Var de faldet, som de dobbelte tårne i New York gjorde ved indgangen til det 21. århundrede, havde det været billeder af ubærlig styrke og varsel om undergang.

Men synet af katedralen i flammer var apokalyptisk nok, og det halve Europa sad søvnløst natten til 16. april og vågede over en kirke, der stod i brand. Det var næppe terror, og der var ikke som i New York tusinder af døde, som skal æres og respekteres. Men det var et apokalyptisk syn med aspekter af et kristenhedens 9/11.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden