Hun fandt dem gemt i pedalen på et gammelt klaver, der havde stået i hendes families hjem altid. Som barn havde hun aldrig måttet spille på det, men i 1992 købte hun det af boet efter sine forældre for 25 dollars.
I pedalen fandt Ellen Kelly 113 gamle baseballkort, som hendes far eller onkel havde samlet. De er dateret til at være fra først i 1900-tallet og stammer fra en højt skattet serie af samlekort, M101-4 med fotografier af de legendariske baseballspillere. I fredags blev omstående kort med myten over dem alle, Babe Ruth, solgt ved Goodwin-auktionen ’Masterpieces and Uncommon Commons’ for godt 130.000 dollars, dvs. mere end 870.000 danske kroner.








