Satiretegninger har altid sat deres præg på valgkampe, og efter Muhammedkrisen har der bredt sig en opfattelse af, at det er her, ytringsfrihedens grænser bliver prøvet af. At tegnerne er demokratiets vagthunde. Men sådan er det ikke, viser det første store forskningsprojekt om satiretegninger i dansk presse.
Forsker:Dansk satiretegning er bovlam og udfordrer ikke læserne
Dansk Folkeparti-stifter Pia Kjærsgaard blev ofte af Roald Als portrætteret som 'Konen i muddergrøften'. Her er det tegningen 'Bevares! Vi vil ikke finde os i at Center for Menneskerettigheder bliver bevaret. Det står for alt hvad vi hader og bekæmper!', bragt i Politiken 1. marts 2002. Modsat Anders Fogh Rasmussen bryder Pia Kjærsgaard sig dog ikke om Roald Als' tegninger og har kaldt ham både »gemen« og »perfid«. Tegning Roald Als
Lyt til artiklen
Henter...
Da Adolf Hitler kom til magten i Tyskland i 1933, havde han i flere år været et yndet offer for satiretegnerne på den danske avis Social-Demokraten. Men så blev alle de store avisers redaktører indkaldt til møde med den radikale udenrigsminister i Staunings regering, P. Munch. Her fik de at vide, at de skulle tænke over, hvilke overskrifter og tegninger de brugte, når det handlede om »udenlandske statsledere«, som der står i referatet fra mødet.
Selv om det ikke blev sagt direkte, opfattede alle det som en henstilling til ikke at gøre grin med eller fornærme den nyvalgte tyske rigskansler. Det fremgår af den 450 sider lange ph.d.-afhandling om dansk satiretegning siden 1924, som historikeren Hannibal Munk fredag forsvarede på RUC.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
