Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kendt skuespiller: Lad os gå i sexstrejke i protest mod abortlov

Sex som protest er ikke et hit blandt alle kvinder. Det er det til gengæld hos abortmodstandere, der er helt med på ideen om nul sex.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Gør som mig, og lad være med at have sex, før vi får selvbestemmelse over kroppen igen«, lyder opfordringen fra skuespilleren Alyssa Milano på Twitter.

Opfordringen til at gå i sexstrejke kommer efter vedtagelse af en ny, restriktiv abortlov i den amerikanske stat Georgia, skriver CNN.

Loven bliver kaldt ’heartbeat-loven’ og fratager kvinder muligheden for abort, hvis der kan registreres hjerteslag.

Modstandere af loven argumenterer for, at det i virkeligheden betyder, at kvinder mister retten til abort, da fostrets hjerteslag oftest kan registreres fra 6. graviditetsuge, som også er det tidspunkt, hvor mange kvinder opdager, de er gravide.

Dermed mister kvinder også rettigheden til at bestemme over deres egen krop, mener Alyssa Milano.

»Indtil kvinder har lovmæssig kontrol over deres egne kroppe, kan vi ikke risikere at blive gravide«, skriver skuespilleren, der har været en stor stemme i #MeToo-debatten.

Sex som våben

Denne gang ser det ikke ud til, at hun får lige så stor opbakning, for ikke alle er lige begejstrede for hendes metode med at bruge sex som protest.

På Twitter kritiserer flere kvinder hende for at bruge sex som noget, der kan tilbageholdes som straf, og dermed indikere, at sex kun nydes af mænd.

»Det er ærgerligt, at du bruger sex som våben til få det, du vil have«, skriver en af kvinderne.

Men Alyssa Milano får opbakning – måske bare ikke lige fra den side, hun havde forventet.

Abortmodstander er nemlig helt med på ideen om nul sex, dog ikke af samme årsag.

»Ingen skal have sex, før de er klar til at omfavne det privilegium og ansvar, der er i den livslange forpligtelse i at opfostre et barn«, skriver formanden for organisationen Live Action, som er mod abort, Lila Rosen.


Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden