0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel
Foto: Philip Ytournel
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

#MeToo-bevægelsen har forandret Danmark for altid

Torsdag er den første kvindekampdag, efter at #MeToo satte fokus på seksuelle krænkelser. I Danmark har forandringerne været mærkbare, mener eksperter – på trods af få konkrete sager med personligt efterspil.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For knap et halvt år siden opfordrede Dansk Kvindesamfund på Twitter som de første herhjemme alle til at dele historier om overgreb og sexchikane med tilføjelse af hashtagget #MeToo.

Dermed var en verdensomspændende bevægelse kommet til Danmark, én fortælling blev til mange, debatten rasede, stormøder blev afholdt, og i dag er måden, vi taler om køn på, en anden.

Uanset om man ser det som godt eller skidt, for lidt eller for meget, har #MeToo forandret Danmark, siger flere eksperter.

»#MeToo i Danmark er først lige begyndt«, siger Bjarke Oxlund, der arbejder med køn og ligestilling for Institut for Menneskerettigheder.

Han ser effekten af bevægelsen i Danmark som en langsommere forandring end i andre lande. Men mange brancher har reageret på MeToo og forsøger at blive klogere på håndtering af sager om sexchikane.

»Hos Institut for Menneskerettigheder lægger vi for eksempel an til i år at undersøge forholdene for unge og elever i restaurationsbranchen sammen med branchens parter«, siger han.

Også kønsforsker Anette Borchorst, der sidste år foretog en omfattende undersøgelse af seksuel chikane på arbejdspladsen sammen med Lise Rolandsen Agustín, ser tegn på, at bevægelsen kommer til at præge vores samfund endnu mere.

Der synes jeg, at den danske debat har været ret sober og konkret. Det er ikke blevet en heksejagt eller en debat, hvor kvinder bare hader mænd

De to forskere er af fagforeninger blevet bedt om at pege på konkrete initiativer til forebyggelse af seksuelle krænkelser i fremtiden. En langvarig proces – hvilket er meget typisk dansk, mener forskeren:

»Det kan godt være, at der ikke er sket kæmpe forandringer på kort tid, men det er danske virksomheder generelt ikke så gode til. Men det gør mig optimistisk, at der er så meget fokus på forebyggelse«.

Problemet med sexchikane på danske arbejdspladser er ellers reelt, viser Anette Borchorsts data. Et forsigtigt bud lyder, at 6 procent af de danske kvinder har været udsat for seksuel krænkelse på arbejdspladsen. Mere specifikke rundspørger fra fagforeningerne tyder dog på, at det snarere er op mod 20 procent.

Alligevel har der de seneste par årtier været meget få sager om seksuel krænkelse ved de danske domstole. En forklaring kan ifølge Anette Borchorst være, at Danmark er det land i Europa, hvor færrest mener, at kønsdiskrimination er udbredt. Det viser tal fra 2015. Relativt få danskere mener i øvrigt, at der skal gøres noget aktivt for at ligestille kønnene.

Mens den langsomme forandring altså ifølge eksperterne er på vej, er der umiddelbart få personlige konsekvenser af MeToo-bevægelsen i Danmark. En sag i Dansk Journalistforbund har medført en fyring, og på DR blev to ledende medarbejdere suspenderet efter ’upassende adfærd’.

I filmselskabet Zentropa er Peter Aalbæk Jensen fortsat producer og medejer – til trods for 9 kvinders efterprøvede vidnesbyrd om årtiers seksuelle ydmygelser og mobning som en del af arbejdsmiljøet. Han må dog ikke længere have med eleverne, de såkaldte småtter, at gøre, ligesom firmaets etiske retningslinjer er opdateret.

Annonce

Her skiller Danmark sig ud i forhold til USA, Sverige, Storbritannien og også et land som Sydkorea, hvor flere offentlige personer er trådt tilbage som følge af anklager om overgreb. Det gælder eksempelvis politikere, mediechefer, kulturchefer og tv-værter.

Forskellen skyldes blandt andet, at man i Danmark stort set ikke har nævnt navne på de mænd, der anklages. I USA har det været omvendt, hvilket har medført, at de pågældende personer hurtigt er blevet fyret eller har fået frataget priser. I eksempelvis Sverige og Frankrig lægger mænd nu sag an for ærekrænkelse – den første mand har allerede fået medhold af en domstol i Sverige.

»Der synes jeg, at den danske debat har været ret sober og konkret. Det er ikke blevet en heksejagt eller en debat, hvor kvinder bare hader mænd«, siger Bjarke Oxlund.

Anette Borchorst ærgrer sig dog over, at debatten om #MeToo herhjemme ofte er blevet afsporet.

»Den danske diskussion af seksuelle krænkelser har altid været karakteriseret af hurtigt at omhandle mændenes retssikkerhed i stedet for det principielle i at krænke andre seksuelt«, siger hun.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?