Et af de mere rystende øjeblikke i mit liv som journalist var synet af Marilyn Monroes lig. Det var ikke meningen, at jeg skulle se det, jeg havde blot bedt om at få hentet de fotos af skuespilleren, som avisen har i arkivet. Jeg åbnede kuverten, bladrede i bunken af billeder og så pludselig sort-hvid-motivet. Marilyn Monroe lå livløs på retsmedicinerens båre, jeg husker, at hendes hår var vådt og tilbagestrøget. Hun var død, det var i sig selv et chokerende syn, men der var også dette: Marilyn Monroe var et uhyggeligt smukt lig. Fastlåst i evig ungdom.
Jeg kom i tanke om fotoet i arkivet, da jeg tidligere på ugen så nyheden om, at hendes kornblonde kollega Doris Day nu var død i en alder af 97 år. De to var næsten jævnaldrende. Var Marilyn Monroe ikke død af en overdosis barbiturater, ville hun være fyldt 93 år om et par uger.
