Manden bag Louvres glaspyramide er død

I.M. Pei ses her ved Louvre i 2006. 
    (FILES) In this file photo taken on June 22, 2006 Chinese architect of the Louvre Pyramid Ieoh Ming Pei smiles in the Napoleon courtyard of the Louvre museum in Paris. - Legendary US-Chinese architect I.M. Pei has died at the age of 102, the NY Times reported on May 16, 2019. (Photo by Eric Feferberg / AFP)
   Foto: Eric Feferberg/Ritzau Scanpix
I.M. Pei ses her ved Louvre i 2006. (FILES) In this file photo taken on June 22, 2006 Chinese architect of the Louvre Pyramid Ieoh Ming Pei smiles in the Napoleon courtyard of the Louvre museum in Paris. - Legendary US-Chinese architect I.M. Pei has died at the age of 102, the NY Times reported on May 16, 2019. (Photo by Eric Feferberg / AFP) Foto: Eric Feferberg/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den kinesiskfødte amerikanske arkitekt Ieoh Ming Pei - også kendt som I.M. Pei - er død 102 år.

Han døde i New York natten til torsdag.

Det oplyser I.M. Peis søn Li Chung til The New York Times.

Mange af verdens mest omtalte bygningsværker udspringer fra I.M. Peis tegnebræt, og han blev gennem sine mange årtier som arkitekt dekoreret med en bred vifte af de største arkitektpriser.

Hans karriere tæller blandt andet bygninger som Bank of China Tower i Hong Kong, Four Seasons Hotel i New York og Museum for Moderne Kunst i den græske hovedstad, Athen.

Vandt pris for »klodset« pyramide

I.M. Peis mest berømte - og mest kontroversielle - bygning må dog siges at være den 21 meter høje pyramide af glas og stål, som han i 1983 tegnede som hovedindgang til det berømte museum Louvre midt i Paris.

Glaspyramiden blev både kaldt klodset og forstyrrende, men helt forkert kan I.M. Pei alligevel ikke have ramt.

Samme år modtog han i hvert fald den meget prestigefulde Pritzkerpris, der af mange opfattes som arkitekternes Nobelpris.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her