Årets Hørup-pris til en skrivende medarbejder ved Politiken går til … en tegner: Philip Ytournel.
»Han er hårdtslående. Han er konfronterende. Han udstiller hykleriet. Han deler folk efter anskuelse. Han nøjes ikke med at trække bukserne ned på politikerne. Han slår også hårdt på de bare balder, så det synger i spalterne og på sitet«, sagde chefredaktør Christian Jensen ved et prisarrangement på Politikens redaktion onsdag eftermiddag.
Prisen er opkaldt efter Viggo Hørup, Politikens grundlægger. Ytournel er tidligere hædret for ’årets bladtegning’, som chefredaktøren er vild med. I tegningen lader Ytournel en servil Kristian Thulesen Dahl servere kamel til tre forslåede borgerlige formænd, Lars Løkke Rasmussen, Søren Pape Poulsen og Anders Samuelsen. Særligt Samuelsen er groggy. Men Ytournel lader ham sige: »Jeg kan godt klemme lidt mere ned«.
Hele kollapset i det borgerlige Danmark, som Christian Jensen siger.
Men du skal vide, at din grimme stol, dine skøre tanker, dine skønne streger og dit evigt kritiske – og selvkritiske – blik er en vigtig del af Hørups ånd fortolket gennem et 2019-prisme
Yournel »gjorde det, vi altid skal huske: At stille os kritisk overfor enhver form for udøvelse af magt«. Men det gælder »også den, der tilsmigrer os selv«.
Derfor måtte Christian Jensen desuden hylde Philip Ytournel for »en særlig evne til også at udstille vores egne dilemmaer. Du tegner en mand, der sidder med en opslået avis med klimakamp på forsiden, mens bagsiden er fyldt med flyannoncer. Den kradser«, mente chefredaktøren. Men »tak for det«, sagde han.
Forud for prisarrangementet havde de to fået en god snak på tegnerens kontor – med chefredaktøren anbragt i en stol, som Ytournel angiveligt ikke længere må have hjemme i privaten.
»Jeg forstår din hustru til fulde«, sagde Christian Jensen.
»Men du skal vide, at din grimme stol, dine skøre tanker, dine skønne streger og dit evigt kritiske – og selvkritiske – blik er en vigtig del af Hørups ånd fortolket gennem et 2019-prisme«.
Chefredaktøren hyldede Ytournel for tegnerens indignation, hans vrede og hans spidsvinklede kommentarer til uduelighed og magtfuldkommenhed.
Se Philip Ytournels seneste valgtegning her:
fortsæt med at læse








