Dette album er en chance for at bade i vellyd fra et af verdens bedste symfoniorkestre og samtidig lære noget ekstrem musik at kende.

Østrigeren Anton Bruckner er blevet beskyldt for alt fra nekrofili til at nære en usund interesse for unge piger, og sikkert er det, at han var lige så usikkert et menneske, som han var en original komponist. Hans symfonier går nye veje, og i den sidste af dem, nr. 9, lader dirigenten Andris Nelsons den langsomme sats stå som slutsten. Fordi Bruckner aldrig blev færdig med finalen til dette værk, som han dedikerede til Vor Herre.