Jeg får altid lidt ondt af Tarantino. Der er virkelig ingen, der ler så anstrengt som han – og på så overraskende, nærmest akavede tidspunkter. Han ler tørt, lidt hakkende og meget højt. Det skærer lidt i ørerne, og jeg tænker som altid, at hvor må det egentlig være hårdt at være ham. Sådan ler glade mennesker ikke.

Vi sidder en håndfuld journalister over for ham her i Cannes. Det er mildt sagt heller ikke hans yndlingssituation i livet. Han er en af de filmmagere, der elsker at være på settet – og nærmest hader alt andet.