Et grønt byrum for gående og cyklister skal forvise bilisterne fra hele den del af Vesterbrogade, som løber langs Tivoli mod Københavns Rådhusplads. Samtidig skal et nyt 70 meter højt begrønnet hoteltårn tegnet af Bjarke Ingels Group rejse sig bag havens H.C. Andersen-slot.
Den spektakulære dobbeltplan, som Tivolis direktør mandag præsenterede på et pressemøde i haven, får en politisk modtagelse på Københavns Rådhus, som spænder fra begejstring til afvisning af især den ene idé.








