Hører vi alle mulige forskellige slags musik, når vi hører musik? Eller hører vi i virkeligheden bare en masse musik, der lyder ret ens? Man kunne også spørge: Slipper musikerne for alvor fantasien løs, når de spiller, eller pålægger de sig i virkeligheden en masse mainstreambegrænsninger?
Hvis du har lyst til at træde uden for boksen en gang og opleve musik befriet for påvirkninger fra det meste af, hvad vi ellers går og lytter til, er albummet ’The Transitory Poems’ en fascinerende, besættende mulighed.








